SSHD-disk vises ikke i BIOS og Diskhåndtering
Jeg har netop købt en Seagate Desktop SSHD - 4TB, som jeg vil bruge som mit andet drev (dvs. ikke boot/systemdrev).Efter at jeg fik Diskhåndtering i Windows 7 (64 bit) til at detektere den ved at skifte min BIOS-settings til AHCI, virkede disken kortvarigt efter partitionering og formatering. Jeg igangsatte kopiering af data over fra en ekstern disk natten over, men om morgenen virkede drevet ikke længere og jeg kan nu slet ikke få det frem i Diskhåndtering eller se det i BIOS. (Jeg gemte desværre ikke den fejlmeddelelse, der var poppet op, men det var noget med I/O settings, tror jeg.)
Jeg har seneste BIOS-firmware til mit motherboard, et Gigabyte GA-HA65M-D2H-B3.
Normalt ville jeg bare sende drevet til reklamation, men jeg har købt det ved Happii.dk, og i deres betingelser står der, at de tager 500 kr i timen for fejlsøgning hvis der ikke konstateres fejl.
Derfor vil jeg gerne være sikker på, at der ikke er andet, jeg kan gøre.
Jeg har også prøvet at koble drevet til samme pc samt en bærbar med Windows 8 via USB/IDE-kabel uden noget resultat.