Underlig adfærd med Dokumenter-mappen.
Hej.Jeg begriber ikke hvad der er sket, men i min iver efter at tilpasse Windows 10 til mine behov er der gået kludder i genveje og skrivebordet.
Jeg har et C-drev hvor Windows og mine programmer ligger på, og så har jeg et D-drev hvor mine dokumenter og andet ragelse ligger. I tidligere Windows-versioner har jeg altid ændret Dokumenter-biblioteket til at pege på d:\Dokumenter, og det har virket fint.
Men i Windows 10 er det helt galt:
1: Alle mine dokumenter nu på skrivebordet, og alt hvad jeg opretter på skrivebordet gemmes i D:\Dokumenter.
2: Min Stifinder har nu ikoner i træstrukturen der henviser til en dokumentmappe der hedder Dokumenter, en billedmappe der hedder Dokumenter og et skrivebord der hedder Dokumenter. Alle disse tre henvisninger viser indholdet af D:\Dokumenter.
Jeg har forsøgt med nulstillingsfunktionen i Windows, og den fjernede alle programmer, apps og drivere som jeg havde installeret. Det eneste den ikke fjernede var det rod jeg beskriver her.
Hjælp :-(
Jeg har pastet et screenshot ind her: http://toflo.dk/stifinder.docx