Bærbar computer samt ekstern skærm i 4k/eller god opløsning til billedredigering
Hej med jerJeg er en amatør der har interesse i lidt billedredigering. Jeg bruger Photoshop elements samt Lightroom.
Min plan er at finde mig en bærbar computer samt en ekstern skærm. Skærmen tænker jeg skal være med IPS. Den skal enten være i en god opløsning såsom 2560 x 1440 eller en 4k skærm.
Jeg vil bruge den bærbare til daglig til alm. ting, og når jeg skal billedredigere, så vil jeg sætte den til den eksterne skærm. Deri opstår problemet. Så vidt jeg har læst kræver det en displayport (60mh) for at få det fulde ud af 4k skærmen, men gælder det også den anden skærm med lidt lavere opløsning?
Derudover er der store krav til grafikkortet.
Kan det overhovedet lade sig gøre at købe en bærbar med displayport (kan kun finde få) som der har et rigtig godt grafikkort til max 10.000 kr?
Hvor meget af den bærbares data bruger skærmen? Jeg tænker selvfølgelig grafikkort spiller en væsentlig rolle, men hvad ellers?
På forhånd tak for hjælpen til at finde ud af, om kan kan lade sig gøre med en bærbar samt en 4k skærm, eller om jeg kan "nøjes" med en 2560 x 1440, og hvad jeg skal tænke over i dette tilfælde?