Musikbutik vil sælge ikke-kopibeskyttede MP3-filer på nettet

På torsdag i næste uge lanceres MP3tunes, en online musikbutik, der vil sælge MP3-filer uden kopibeskyttelse. Idémanden bag mener nemlig, at kopibeskyttet musik kun er til gene for forbrugeren.

Indhold

MP3tunes går i luften med salg af digital musik torsdag d. 10 februar og vil gøre noget, som ingen af de store pladeselskaber endnu har haft modet til. På MP3tunes vil man nemlig sælge MP3-filer, der ikke er kopibeskyttede med forskellige former for rettighedsstyring.

Manden bag MP3tunes hedder Michael Robertson, og han var ophavsmanden til MP3.com, der blev solgt til Vivendi Universal i 2001 i en handel til 372 millioner dollar.

Han er af den faste overbevisning, at rettighedsstyring af musik - eller Digital Rights Management (DRM) - kun er til irritation for forbrugeren.

Problemet med DRM-musik er, at man kun kan høre musikken på sin pc med en kompatibel medieafspiller, og det samme gør sig gældende, hvis man vil have musikken med på farten i en MP3-afspiller.

Desuden kan DRM-musik ofte kun kopieres ud i ganske få eksemplarer, så man kan ikke være sikker på at kunne bruge musikken alle de steder, man gerne vil, uden at skulle kopiere musikken frem og tilbage hele tiden.

Disse ting undgår man med musik fra MP3tunes.

Ved lanceringen vil der være par hundrede tusinde sange tilgængelige fra uafhængige kunstnere og pladeselskaber.

Prisen per sang bliver 0,88 dollar, hvilket cirka svarer til en dansk femkrone. Et helt album vil koste 8,88 dollar, hvilket svarer til cirka 50 kroner.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S