Freeway henter million-overskud trods Arto-nedtur

Den danske dating-millionær, Morten Wagner, fortsætter med at kradse millioner ind, selvom dele af hans forretning er hårdt ramt af international konkurrence.

Artikel top billede

Dating-millonæren Morten Wagner har hentet et rekord-overskud. Foto: Mikael Reick

Danske hjemmesider er under hård konkurrence fra udenlandske sider, der æder en større og større del af danskernes internet tid.

Men alligevel har danske Freeway, der blandt andet ejer Dating.dk, Arto.dk og Trendsales.dk, hevet det bedste regnskab hjem i virksomhedens historie.

Freeway gav i 2009 et overskud på 24,4 millioner, hvilket lige præcis er en fordobling i forhold til sidste års overskud på 12,2 millioner kroner.

Det er på trods af, at Arto.dk, der tidligere var en af virksomhedens mest populære sider, har oplevet en tilbagegang på omkring 80 procent, fortæller Freeway-ejeren Morten Wagner til Computerworld.

Til gengæld har kæresteportalen Dating.dk og Trendsales.dk, der sælger brugt tøj, oplevet en stor fremgang. Morten Wagner anslår, at de to sider henholdsvis er vokset med 60 og 30 procent det sidste år.

"Jeg tror, at Facebook har lært folk at bruge sociale netværk. Folk er ikke så berøringsangste over for at vise sig selv frem på et socialt netværk, og så har folk måske på samme tid fundet ud af, at Facebook ikke er den side, der er mest egnet til at finde en ny kæreste," siger Morten Wagner.

Hård international konkurrence

Alene Google omsætter for mere end en milliard kroner i Danmark. Penge der ryger direkte ud af landet.

Og konkurrence fra YouTube, Google og især Facebook har også ramt Freeway markant.

"Da Facebook kom, var det som en tsunami, der rullede inde over internettet. Mange folk har mistet mange penge på det," siger Morten Wagner.

Han forklarer, at selvom Arto har mistet meget trafik, så er der stadigvæk mange, der har en aktiv profil. Men i dag bruger folk væsentligt mindre tid på siden.

Mens Arto har vist sig at være meget følsom overfor konkurrencen fra Facebook, så har har Freeway haft succes med at udnytte sit lokale kendskab i kampen mod internationale dating-sider. Dating.dk holder eksempelvis lokale arrangementer og fester for sidens brugere.

Ulig konkurrence

Men han erkender, at det ofte er op ad bakke, når kampen skal tages op med internationale giganter.

"Det er klart, fordi vi taler om virksomheder, hvor 800 millioner ikke betyder noget særligt. De udenlandske sider har desuden meget friere hænder end de danske sider. Vi er eksempelvis begrænset af danske regler, der forbyder alkohol-reklamer, mens Facebook kan gøre, hvad der passer dem," siger Morten Wagner.

Han forventer, at hele den danske medieverden, ligesom Freeway, vil opleve markant global konkurrence i den kommende tid, hvor han eksempelvis forudser, at digitale medier vil blive ramt af internationale satsninger på net-tv.

Computerworld ringede til Morten Wagner, mens han sad midt i en undervisningstime i spansk. Årsagen er, at den danske dating-millionær for nylig rev teltpælene op og flyttede til Spanien.

Han kan dog hurtigt komme hjem til Danmark. Computerworld beskrev i et stort portræt sidste år, hvordan han i løbet af få timer kan flyve hjem til Danmark i sin privatjet.

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    Presales Lead Cybersecurity

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Presales Lead End User Services

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    SAP-arkitekt

    Københavnsområdet

    Event: SAP Excellence Day 2026

    It-løsninger | Nordhavn

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    24. februar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S