Sådan får du din egen AI-maskine til rimelige penge

Du behøver ikke længere sende dine AI-opgaver i skyen. Med den rette hardware kan du bygge din egen lokale AI-maskine fra omkring 13.000 kroner.

Artikel top billede

(Foto: Alexander Debieve)

Kunstig intelligens er ikke længere noget som kun kan køres i skyen.

Antallet af kompetente open-source modeller, der kan køres på egen hardware er eksploderet det seneste år, hvorfor du med en større, men overkommelig investering kan få skabt din egen 'hjemmeGPT'-tjeneste.

Det kræver dog de rette komponenenter. En AI-maskine har andre hardware-møssige krav end en almindelig pc.

Det handler især om den rette og rette mængde hukommelse, grafikkort og software-understøttelse.

Her gennemgår vi på Computerworld fire realistiske veje til en lokal AI-maskine: Fra den kompakte mini-pc til en fuldblods workstation med flere grafikkort i maven.

Adgangsbilletten: En mini AI-pc (13.000 kroner)

Vil du prøve potentialet af for lokal AI, er den billigste adgangsbillet en mini-pc baseret på den såkaldte ’Strix Halo’ platform fra AMD.

Her tilbyder amerikanske Corsair en stærk begynder-maskine med sin AI Workstation 300, som tilbyder 64 gigabyte delt quad-channel hukommelse (256 GB/s i båndbredde) og AMD’s 8050S indbygget grafik.

Denne er til salg til en pris fra 1.745 euro, svarende til godt 13.000 kroner og gør det muligt at arbejde med modeller op til ca. 60B i størrelse.

Største begrænsning ligger i selve hukommelsens båndbredde på omtrent 250 GB/sekund og AMD’s software-stack, som ikke er nær så veludviklet som Nvidias.

Er lommerne lidt dybere, kan topmodellen af AI 300 til 2.769 euro (20.660 kroner) anbefales, da denne tilbyder hel 128 gigabyte hukommelse samt en lidt kraftigere 8060S grafik.

Budget AI Workstation – 19.053 kroner

En helt anden tilgang til at få kunstig intelligens i spil i egen maskine, er den mere klassiske workstation.

Her kan du vælge præcist de komponenter, som passer til dine behov.

Det mest essentielle i denne maskine er grafikkortet, hvor du skal sikre dig, at maskinen har mindst 24 og helst 32 eller flere gigabyte hukommelse. Her kan du med fordel vælge et grafikkort bygget omkring AMD's R9700 Pro, som tilbyder 32 gigabyte og en sund båndbredde på 644 GB/s.

De 32 GB grafikhukommelse rækker til modeller op til 40B klassen.

Som alternativ til grafikkortet kan du også overveje Intel Arc Pro B70 32GB (ca 8.100 kroner), som er noget billigere, men døjer med den ringeste software-support blandt aktuelle grafikløsninger.

Ellers kan du styre mod Nvidia RTX Pro 4000 24GB til priser fra 14.395 kroner, som tilbyder mindre hukommelse. Til gængæld har den klassens klart bedste software-support.

Løsningen her vil du dog skulle samle samle selv, hvilket kan virke en smule udfordrende for nybegyndere, men som ikke er sværere end en større omgang Lego Technics.

Apple Mac Studio, M3 Ultra – 35990 kroner

Apples stærke Mac Studio har igennem det seneste år vist sig at være en yderst kapabel platform, når det gælder lokal AI.

Selskabets MLX/Metal økosystem er i konstant udvikling og når den er parret op med en stærk båndbredde på over 800 GB/s og 96 gigabyte delt hukommelse, kan der ske rigtigt meget med maskinen.

Det rækker til at afvikle kompetente modeller op til 120B klassen.

Enheden er da også blevet revet ned fra hylderne, så både 256 og 512 gigabyte konfigurationer nu slet ikke er til at opdrive.

Der er rygter om, at Apples Mac Studio bliver opgraderet senere på året til den mere AI-optimerede M5-processor. Det kan du med fordel overveje, hvis du har lidt tålmodighed.

Mini AI-workstation med Nvidia-kræfter - 36.258 kroner

En anden yderst interessant mini-pc, du også bør overveje, er blandt den voksende skare af enheder, bygget omkring Nvidias GB10 chip. Chippen er en lilleput-version af de Grace-Blackwell chips, som i dag dominerer blandt AI-datacentre.

Her er denne chip parret op med 128 gigabyte hurtig hukommelse og fire terabyte lager samt en ekstrem hurtigt ConnectX opkobling, der gør det muligt at stykke flere af enhederne sammen, hvis der skal håndteres endnu større AI-modeller.

Ulempen er her, at båndbredden på 273 GB/s er begrænset, og derfor vil større modeller (op til 200B) arbejde langsommere.

Det bliver til gængæld opvejet delvist af, at du får adgang til Nvidias omfattende software-stack, hvor alt fungerer uden det store behov for tilpasninger eller krumspring.

Enheden kører til gængæld alene på Linux, og derfor bør du være fortrolig med at arbejde ved en terminalprompt, før du går 'shop-amok'.

Fuldblods AI Workstation – 37.591 kroner

Vil du have seriøst mange kræfter til at klare omfattende AI-algoritmer, skal du væsentligt op i pris for at få plads til flere grafikkort.

I denne mere ambitiøse AI-workstation er der lagt store prioritet i at få 64 gigabyte af den såkaldte VRAM. Det sker ved at få to styk AMD R9700 Pro til at virke i tandem. Det rækker til modeller i op til 80B klassen.

Et alternativ her er at skrotte grafikkortene (r9700Pro) til fordel for et enkelt Nvidia RTX 5090 32 gigabyte.

Det halverer den tilgængelie VRAM-mængde, men tilbyder i stedet hele 1800 GB/sekunds båndbredde, mod to gange 644 gb/sekund.

Da der her er kørt med to kort i parallelt eller serie, skal du regne med en yderligere fintuning, inden systemet kører optimalt.

Også her er du dog afhængig af, at du er i stand til at samle din egen pc.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Andre events | Kongens Lyngby

    Årets CIO 2026

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    Digital transformation | Hellerup

    Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

    AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS