Lenovos nye lækre bærbare computer er en ekstrem letvægter - vejer lidt over 900 gram

Lenovos ultralette Thinkpad X13 bliver endnu stærkere.

Artikel top billede

(Foto: Lenovo PR)

Lenovos nyeste bud på en kontormaskine, der kan være med allevegne er tæt på at slå selskabets egen rekord for letteste kontormaskine nogensinde.

Herligheden er syvende generation af Thinkpad X13, som låner forgængerens letvægtsdesign og parrer det med AMD’s og Intels nyeste laptop-processorer.

Putter du den på køkkenvægten vil den vise en dødvægt på alene 930 gram – kun få gram fra selskabets ThinkPad X1 nano fra 2023, hvor en enkel konfiguration kunne snige sig ned på bare 907 gram.

Thinkpad-fordele

Bag maskinens ultralave vægt er en konstruktion, hvor noble materialer såsom kulfiber og magnesium indgår. Den forklares også delvist ved, at Lenovo vælger at udstyre grundmodeller med et beskedent 41 Wh batteri.

Opgradering til et 55 Wh batteri gør enheden 34 gram tungere og ser dermed ud til at være værd at anbefale.

Thinkpad-seriens kendetegn såsom pegepind og et bredt udvalg af porte (HDMI, Smart-card, nano-SIM, USB-a samt USB-C og lydport) er også til stede.

Nyt maskineri

Lenovo Thinkpad X13 deler altså meget af sin konstruktion med sin forgænger og tilbyder igen en 13,3 tommer Full HD skærm med eller uden touch-betjening.

Den store nyhed ligger i indmaden, hvor der tilbydes op til Intels 16-kernede Core Ultra 356H processor eller op til AMD’s nyeste ottekernede Ryzen 7 Pro 450. AMD-modellerne er ifølge Lenovos eget teknikblad omkring 23 gram tungere som standard.

Modellen har i denne uge kun fået salgsdebut i Asien og Australien, hvor den prismæssigt kan erhverves til priser fra 2.220 australske dollar for AMD-versioner (svarende til omkring 10.200 kroner) og 2.429 australske dollar for Intel-baserede enheder (svarende til 11.100 kroner). Det skriver Notebookcheck.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S