Torsdagens aviser om it

Skype-stifter Danmarks næste it-milliardær. Krakket mobildistributør langer ud efter banker. Minister i aktion for chip-dankort. Skoler bruger internettet for lidt. Netfirmaers boligfup slipper for straf. TDC udvider net-tv til 125 byer. Dansk software giver kontrol over pc'en. Præmiepenge til digital moms inddrages.

Skype-stifter Danmarks næste it-milliardær

29-årige Janus Friis ser ud til at være hastigt på vej mod at blive Danmarks næste it-milliardær, efter historien i den britiske avis The Times om, at der blev budt mere end 30 milliarder kroner for telefonitjenesten Skype. Janus Friis var med til at stifte Skype sammen med svenske Niclas Zenström, men han nægter at kommentere rygterne om et salg. Janus Friis startede som supporter hos Cybercity i 1996 og blev senere ansat hos Tele2's Get2net, hvor han blev koblet op med Zenström. I næste måned præsenteres de to i livsstilsmagasinet Vanity Fair. (Berlingske Tidende)

Krakket mobildistributør langer ud efter banker

Stifteren af den krakkede handelsvirksomhed Tel-Ka langer nu efter en række banker, fordi de ikke vil forsøge at få 35 millioner kroner tilbage, som den engelske stat har indefrosset på grund af mistanke om momssvindel. Bankerne mener, at det vil være en langstrakt og ekstremt dyr affære at rejse sag mod de britiske myndigheder. Henning Borgersen er i gang med at starte nye selskaber op, men her skal ikke handles med mobiltelefoner. (Børsen)

Minister i aktion for chip-dankort

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har indkaldt Finansrådet til møde for at få en forklaring på problemerne med chip-dankortet. "Chippen falder ud, og hastigheden er lav. Jeg har ikke nogen politisk løsning på et teknisk problem, men jeg vil gerne bede om en redegørelse," siger Bendt Bendtsen. Finansrådet mener grundlæggende, at det har opfyldt sine forpligtelser, når det gælder dankortet. Danske Banks administrerende direktør, Peter Straarup, mener, at bankerne selv bør gå forrest og brug det nye dankort. (Børsen, Politiken)

Skoler bruger internettet for lidt

Hjemmesider og e-mails bruges kun i begrænset omfang i samarbejdet mellem skole og forældre, viser en ny undersøgelse blandt landets folkeskoler. Det er skuffende, mener Thomas Damkjær, landsformand for forældreorganisationen Skole og Samfund. I København er der stor forskel på net-trafikken. Nogle hjemmesider har 30.000 hits om året, mens andre slet ikke besøges nogle dage. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Netfirmaers boligfup slipper for straf

Der er ikke ressourcer til at retsforfølge de mange netfirmaer, der bryder lejeloven ved at kræve penge af boligsøgende for at formidle lejeboliger. Det er politiets forklaring på, at der trods mange sager kun er uddelt en enkelt bøde. Boligbasen.dk er et af tre firmaer, som vil oprette en brancheforening for at rydde op, men det bryder selv reglerne ved at have flere hjemmesider og samtidig hugge annoncer fra andre sider. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

TDC udvider net-tv til 125 byer

Med udgangen af næste år har TDC udvidet sin dækning, så indbyggerne i 125 byer vil få tilbuddet om at købe en programpakke med 18 tv-kanaler, der sendes via nettet. "Vi startede i 18 byer. Men det er faktisk gået så godt, at vores interne forventninger til kundetal har oversteget vores planer," siger koncernchef Henning Dyremose. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Dansk software giver kontrol over pc'en

Nyt danskudviklet software gør det muligt for it-supportere at tage kontrol med en kundes pc for at lettere at kunne hjælpe. Aktiviterne har hidtil ligget i firmaet Nordic Solutions i Høje Taastrup, men er nu flyttet over i selskabet Supportfromweb.com. Firmaet har allerede kunder i mange lande. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Præmiepenge til digital moms inddrages

Politikerne har afsat 82,8 millioner kroner til at præmiere virksomheder, der indberetter og betaler moms digitalt. Selv om der resterer over 43 millioner kroner, ryger de nu tilbage til statskassen. Organisationen HTS mener, det er urimeligt, fordi staten har sparet store summer på den digitale indberetning. (Erhvervsbladet)




IT-JOB

Danske Commodities A/S

Data technician trainee

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere