Artikel top billede

Arnold Schwarzenegger på storskærmen under Gartners Symposium 2024. (Foto: Anders Bruun)

Vi er taget med Gartner til Barcelona for at høre om de vigtigste it-tendenser lige nu: Og her dukker Arnold pludselig op med et budskab

Gartners Symposium, Barcelona: En overdådig buffet af it-indsigter i verdensklasse, opsigtsvækkende tendenser og kyndig vejledning i it-ledelse. "Verdens vigtigste samling for CIO'er og CTO'er" krydrede tirsdag menuen med en østrigsk specialitet.

Premium Kun for abonnenter
Det får du i artiklen
  • Tag med til Gartners årlige symposium i Barcelona.
879
4:30 min
Hvis man kunne tegne abonnement på Cyberdyne Systems Model 101, ville Arnold Schwarzenegger være selvskreven som hovedtaler på analysehuset Gartners symposium.

År efter år.

Den 77-årige skuespiller og forretningsmand, tidligere bodybuilder og politiker fik 6.400 CIO'er og andre it-ledere fra virksomheder i Europa og resten af verden til at kluk-le og reflektere over deres egne karriere-veje.

Hans besøg i den varme stol på scenen i Barcelonas internationale konferencecenter bød på one-liners, selvironi og anekdoter helt tilbage fra dengang, det østrigske muskelbundt konkurrerede med det italiensk-amerikanske ditto, Sylvester Stallone, om hvem der kunne fremstå mest veltrænet, tjene flest penge på action-film og slå det højeste antal bad guys ihjel.

Hvem af jer to kunne bænkpresse mest, ønskede intervieweren, VP analyst Daryl Plummer fra Gartner, at vide?

"Well, take a guess ..." lød svaret med et selvsikkert smil.

Schwarzenegger var inviteret i anledning af sin bog fra 2023, "Be Useful - seven tools for life".

I den giver han erhvervsledere og andre med appetit på at gøre en forskel gode råd med afsæt i sit eget liv.

Eksklusivt Premium-indhold for abonnenter