Successfactors åbner i Danmark

Den amerikanske softwarevirksomhed Successfactors med danske Lars Dalgaard i direktørstolen fortsætter væksten i Europa via nyetableret kontor i København. Virksomheden udvikler internetbaserede on demand-løsninger til udvikling af ledere og medarbejdere. "Jeg vender på en måde hjem igen," siger Lars Dalgaard fra sit kontor i Silicon Valley.

En del af den amerikanske virksomhed Successfactors europæiske marked skal betjenes fra Danmark, hvor virksomheden med cirka 150 ansatte og en omsætning på mere end 100 millioner kroner har etableret nyt kontor.

I spidsen for virksomheden sidder 37-årige Lars Dalgaard, der i 1998 forlod Danmark for at etablere egen it-virksomhed i Silicon Valley ved San Francisco.

- Jeg glæder mig over, at jeg nu på en måde er tilbage i Danmark. Mange af de værdier, jeg driver min virksomhed efter, og som indgår i vores ledelses- og medarbejderværktøjer er præget af danske og europæiske værdier, og det er nok en af grundene til vores succes i øjeblikket, siger Lars Dalgaard.

Siden etablering af Successfactors har virksomheden fået flere end 200 kunder med samlet set to millioner brugere af virksomhedens internetbaserede softwareløsninger.

Flere lande på vej

Successfactors løsninger benyttes af kunder i flere end 60 lande, og etableringen af kontoret i Danmark sker for at øge fokus på salget i Danmark og ikke mindst i det øvrige Europa, hvor Successfactores også har kontorer i England og Tyskland.

Det danske kontor ledes af John Buie, der allerede har de første medarbejdere på plads, og ifølge direktør Lars Dalgaard vil ansætte flere i de kommende måneder.

Lars Dalgaard er født i Herlev og uddannet i Danmark, hvor han efterfølgende har fået international erfaring via direktørstillinger i Unilever og ISS-virksomheden Darenas International. Som 30-årig tog han til USA, hvor han kort efter etablerede Successfactors.

I tidligere stillinger var der specielt to ting, der generede Lars Dalgaard. Problemer med systematisk at udvikle medarbejderne til deres eget og virksomheden bedste samt de konstante problemer med implementeringen af nye it-løsninger.

- Jeg blev selvstændig for at udvikle et værktøj, der kunne hjælpe medarbejdere og chefer med at fortælle hinanden, hvad de ønsker og forventer. Men det skulle gøres på en måde, der ikke var så brugerfjendtlig og vanskeligt at implementere, som de eksisterende systemer, siger Lars Dalgaard.

Løsninger på nettet

For Lars Dalgaard blev løsningen at udvikle et internetbaseret værktøj, der ikke skulle implementeres ude hos brugerne, og som hurtigt i form og indhold kunne tilpasses forskellige typer af virksomheder.

- Da jeg som direktør selv stod for at købt it-systemer, blev jeg altid drønirriteret over, at det aldrig virkede fra første dag, så jeg altid skulle høre om problemer fra min it-chef i stedet for at bruge tiden på den applikation, jeg havde købt, siger Lars Dalgaard.

Succesfactors løsninger findes kun central hos virksomheden selv, der på grund af de internetbaserede model har hele verden som marked.

Lars Dalgaard ønsker endnu ikke at fortælle om de danske kunder, men fremhæver blandt andet Reebok, Hilton og Lloyds Bank som nogle af de større internnationale kunder.

Seks standardmoduler

- Vores løsning består af seks standardmoduler, der på en enkelt måde kan tilpasses den enkelte virksomhed, så alle medarbejderen kan logge sig på og umiddelbart begynde at bruge systemet, siger Lars Dalgaard.

Systemet kan blandt andet give ledelsen og medarbejderne mulighed for klart at definere arbejdsopgaver, mål og forventningerne til hinanden.

Ifølge Lars Dalgaard er tilbagemeldingerne positive fra såvel cheferne som medarbejderne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere