KMD går på job-hugst i kommunerne

Strukturreformen, der også kaldes danmarkshistoriens største it-projekt, får kommunernes leverandør, KMD, til at opruste med 60 til 70 medarbejdere. Omkring halvdelen vil sandsynligvis blive hentet i kommunerne.

KMD forventer, at strukturreformen giver travlhed nok til, at det bliver nødvendigt med 60 til 70 nye ansatte, hvoraf de 20 skal ansættes nu.

De første 20 stillinger fordeler sig på fire områder: leveranceprojektledere, fag/servicekonsulenter, management konsulenter og uddannelseskonsulenter.

De nye konsulenter skal, ifølge KMD, hjælpe kommunerne med at træffe de rigtige beslutninger i forbindelse med strukturreformen.

Det kan eksempelvis være, hvilken af de sammenlagte kommuners måde at gøre tingene, der skal følge med til den nye storkommune.

? Det, vi leder efter, er akademikere, der har et godt indblik i den offentlige forvaltning. Det kan både være nyuddannede, men det kan da bestemt også være eksempelvis mellemledere, der allerede sidder i suppedasen, siger KMD's direktør Kim Koch.

Han peger dog på, at der også vil være et kraftigt fokus på ansøgere, der allerede arbejder i konsulentbranchen.

Ny kundeprofil

Langt de fleste af kommunerne er allerede kunder hos KMD, men firmaet mener alligevel, at der er brug for forstærkninger.

? Vi betragter det som en harmoniseringsøvelse. Hvis fire kommuner skal slås sammen til en, så er det nødvendigt at finde en fællesmængde, ellers bliver det til hø og hakkelse, fordi de hver især har deres egen måde at gøre tingene på, siger Kim Koch.

Kim Koch pointerer, at det er nødvendigt at få uddannet folk i såvel KMD som i kommunerne. De første 20 medarbejdere bliver søgt nu, og efter sommerferien vil de sidste stillinger blive slået op.

Stillingsopslagene vil først dukke op i bladet Danske Kommuner, og efterfølgende bliver de også slået op i Kommunalbladet.

? Det kan godt se ud som om, at vi primært henvender os til de folk, der allerede arbejder ude i kommunerne. Men det er et oplagt sted at starte, for de ansatte kender jo allerede en masse til det offentlige. Det er ikke usandsynligt, at halvdelen af de nye medarbejdere kommer fra kommunerne, siger Kim Koch.

Kim Koch pointerer, at stillingerne også vil blive slået op i dagbladene, men han erkender, at der alligevel er risiko for, at kommunerne kan blive vrede over hugsten blandt deres ansatte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.