Artikel top billede

Dansk it-firma dropper alle de amerikanske cloud-firmaer efter Schrems II: Sådan har vi løst problemet

Som en direkte konsekvens af Schrems II-afgørelsen har den fynske it-virksomhed Onlinecity.io droppet sin amerikanske cloud-leverandør og arbejder nu på et europæisk alternativ. "Vi kan se, at det er nødvendigt at tænke løsningerne igennem et par gange, men alle funktionaliteter kan lade sig gøre selv uden de store cloud-leverandører," fortæller DPO Dennis Arnold-Grade.

Premium Kun for abonnenter
Det får du i artiklen
  • Se hvorfor Onlinecity har valgt at droppe deres amerikanske cloud-leverandør
  • Hvad det betyder for selskabet helt at undvære amerikanske cloud-selskaber
  • Hvorfor DPO Dennis Arnold-Grade alligevel mener, det er den eneste rigtige løsning
1.124
5:45 min
Det er både dyrere og mindre fleksibelt. Alligevel har it-virksomheden Onlinecity.io valgt at stoppe samarbejdet med Google Cloud, når det gælder dets europæiske kunder, og har i stedet valgt nye, europæiske alternativer.

Beslutningen kommer som en direkte konsekvens af Schrems II-dommen, der i sommer satte alvorligt spørgsmålstegn ved europæiske virksomheders brug af amerikanske cloud-leverandører.

Skiftet er både dyrere og giver ikke de samme serviceniveau-garantier, som de tidligere har modtaget fra Google.

Alligevel er man dog overbevist om, at det i sidste ende er den helt rigtige investering.

“Det er nemmere at gå til en amerikansk cloud-gigant og bruge dens ressourcer, men den pris, som man tidligere har betalt, var på bekostning af europæernes privatliv,” forklarer Onlinecitys DPO, Dennis Arnold-Grade.