Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Så nemt er det: Et DDoS-angreb kan stables på benene på 30 sekunder - derfor angriber hackerne

I den seneste tid er danske Gigabit og Norlys, belgiske Belnet i belgien og Axas asiatiske afdelinger blevet ramt af ødelæggende DDoS-angreb. Og det er nemt og enkelt at stable et DDoS-angreb på benene, fortæller sikkerheds-ekspert Leif Jensen fra Eset.

Premium Kun for abonnenter
Det får du i artiklen
  • Se hvordan DDoS fungerer, og hvilke metoder de kriminelle bruger.
  • Læs hvorfor DDoS ofte bliver glemt i sikkerheden.
1.429
7:15 min
"Du kender godt refresh-funktionen, hvor du trykker på F5 for at genindlæse en side i din browser, ikke?"

Sikkerhedsekspert Leif Jensen har sat sig for at lære Computerworlds journalist at lave et DDoS-angreb på 30 sekunder. F5 kender jeg heldigvis godt. Og mere behøver man ikke at vide for at stable et DDoS-angreb på benene.

DDoS står for Distributed Denial of Service - altså distribueret servicenægtelse - og går i sin enkelthed ud på at overbelaste sit offers systemer, så de ikke længere kan tilgås af brugere.

Den seneste tid har DDoS-angreb været anvendt ved flere store kriminelle hændelser.

Et af de helt store ramte over 200 belgiske organisationer i begyndelsen af måneden.

Det gik blandt andet udover den statslige internet-leverandør Belnet, der er internetleverandør for Belgiens uddannelses-institutioner, forsknings-centre og sågar belgiske ministerier og parlamentet.

For få dage siden blev der berettet om et ransomware-angreb på det globale forsikringsselskab Axa, hvor et DDoS-angreb oven i misæren skulle presse selskabet til at tage en hurtig beslutning om at betale bagmændene.

Og fornylig ramte et DDoS-angreb først en mindre dansk internet-leverandør - Gigabit - i en sådan grad, at televirksomhedens kunder oplevede netproblemer i flere timer. Dagen efter blev også teleselskabet Norlys ramt af et DDoS, der lagde driften ned.

[articlelink id="256565" layout="image" label="Læs også:" title=""]