- Se hvordan DDoS fungerer, og hvilke metoder de kriminelle bruger.
- Læs hvorfor DDoS ofte bliver glemt i sikkerheden.
Sikkerhedsekspert Leif Jensen har sat sig for at lære Computerworlds journalist at lave et DDoS-angreb på 30 sekunder. F5 kender jeg heldigvis godt. Og mere behøver man ikke at vide for at stable et DDoS-angreb på benene.
DDoS står for Distributed Denial of Service - altså distribueret servicenægtelse - og går i sin enkelthed ud på at overbelaste sit offers systemer, så de ikke længere kan tilgås af brugere.
Den seneste tid har DDoS-angreb været anvendt ved flere store kriminelle hændelser.
Et af de helt store ramte over 200 belgiske organisationer i begyndelsen af måneden.
Det gik blandt andet udover den statslige internet-leverandør Belnet, der er internetleverandør for Belgiens uddannelses-institutioner, forsknings-centre og sågar belgiske ministerier og parlamentet.
For få dage siden blev der berettet om et ransomware-angreb på det globale forsikringsselskab Axa, hvor et DDoS-angreb oven i misæren skulle presse selskabet til at tage en hurtig beslutning om at betale bagmændene.
Og fornylig ramte et DDoS-angreb først en mindre dansk internet-leverandør - Gigabit - i en sådan grad, at televirksomhedens kunder oplevede netproblemer i flere timer. Dagen efter blev også teleselskabet Norlys ramt af et DDoS, der lagde driften ned.
[articlelink id="256565" layout="image" label="Læs også:" title=""]