Artikel top billede

Efter kæmpe opkøbstilbud: Nu åbner HP døren på klem over for Xerox

HP afviser ikke at indgå i en dialog med Xerox, der har forsøgt at købe selskabet. Men betingelserne skal være markant anderledes, lyder det fra selskabets topchef.

HP har tidligere blankt afvist alle købstilbud fra printergiganten Xerox, der for nylig bød op mod 240 milliarder kroner (35 milliarder dollar) for selskabet.

Ifølge Financial Times åbner HP dog nu døren på klem for en aftale med Xerox.

HPs administrerende direktør Enrique Lores siger til Financial Times, at selskabet ikke er interesseret i at indgå en aftale med Xerox på de betingelser, der er fremlagt.

Men han oplyser samtidig, at selskabet ikke er afvisende over for at indgå en aftale under andre betingelser. Eksempelvis i en konstruktion, hvor det er HP som overtager Xerox.

”Vi er villige til at indgå i en dialog med Xerox. Det handler ikke om, hvem der køber hvad, men om at skabe værdi,” siger Enrique Lores til Financial Times.

Læs også: Xerox hæver tilbud på HP Inc: Vil nu betale 244 milliarder kroner for HP Inc

Regnskab er bedre end forventet

Meddelelsen fra HP’s topchef kom i forbindelse med, at selskabet fremlagde sit kvartalsregnskab, der viste et overskud på 65 cent per aktie, hvilket var bedre end analytikernes forventning på 54 cent pr aktie.

Selskabet meddelte desuden, at det vil øge sine tilbagekøb af egne aktier betragteligt fra fem milliarder dollar til 16 milliarder dollar nu.

Tilbagekøbsprogrammet betyder, at selskabet betaler op mod halvdelen af sin markedsværdi tilbage til de eksisterende investorer, og ifølge Financial Times skal det ses som forsøg på overbevise de eksisterende aktionærer om, at de skal afvise Xerox bejleri.

Læs også: Efter opkøbstilbud: Xerox vil udskifte hele HP’s bestyrelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere