Windows XP
Der er ikke nogen nyhed, at der næsten altid bliver programmeret cracks til alverdens programmer, spil med videre. Men hvorfor bliver der brugt hundredvis af arbejdstimer på at producere eksempelvis kopibeskyttelse, når beskyttelsen alligevel ødelægges. Er programmørerne for dårlige, eller findes der ikke nogen metoder, der er gode nok endnu?
Kig eksempelvis på Windows XP - allerede mens produktet kun er ude i den anden betaversion, så er der produceret flere cracks, der omgår den omstridte aktivering af produktet. Vi har ved en hurtig søgning på nettet fundet to programmer, der angiveligt skulle kunne cracke Windows XP's tvungne aktivering af produktet. Begge forslag går simpelt ud på, at der skal ændres i registreringsdatabasen. En variabel, kaldet "RegDone", skal ændres fra 0 til 1, og variablen "Activation Required" skal sættes til 0. Der går dog rygter om, at Microsoft bruger de forskellige cracks til at lave endnu bedre kopibeskyttelse, og at disse cracks derfor ikke virker til nyere udgaver af beta2.
Det kræver altså umiddelbart ikke nogen speciel teknisk viden. Man skal bare følge en opskrift med et par punkter - vi har dog ikke afprøvet ovenstående cracks, og det kan heller ikke anbefales at man ændrer i registreringsdatabasen, medmindre man kender til den i forvejen.
Flere vinkler
Man kan betragte kopibeskyttelse udfra flere vinkler: Kopibeskyttelse bliver brugt af firmaer for at hindre piratkopiering. Men når nu kopibeskyttelsen er så let at bryde, så rammer den ikke de hårde pirater, der tjener penge på piratkopiering, men kun Hr. og Fru Jensen.
Microsofts aktiveringsprocedure er målrettet imod de almindelige brugere, der lige låner deres software til naboen, der så lige låner den ud til sin fætter og så videre. Microsoft antager, at denne form for piratkopiering står for omkring 50 procent af det samlede tab for softwareproducenter.
Hvis der er produceret kopibeskyttelse til et program, så bliver brugeren nødt til at gøre noget aktivt for at ødelægge denne beskyttelse. Derfor kan man mene, at brugeren derved har lettere ved at få dårlig samvittighed og lade være med at ødelægge beskyttelsen.
Hvis der ligesom i Windows XP og Office XP er indlagt "forhindringer" i form af tvungen aktivering, så kan det virke som en opfordring til brugerne til at omgås denne forhindring. Jo større irritation, desto større tendens har brugerne det med at føle at det er retfærdigt, at de ødelægger kopibeskyttelsen.
Spørgsmålet er, om kopibeskyttelse kun bliver produceret for at skræmme folk fra at kopiere.
Hvordan
De fleste firmaer vil ikke fortælle de tekniske detaljer om, hvordan de opbygger deres programmer til brug for kopibeskyttelse. Mange bruger den føromtalte metode, hvor en variabel sættes til en bestemt værdi, og udfra denne værdi bestemmes det, om der må kopieres eller ej. Dette har vist sig ikke at være tilstrækkeligt. Det er let at ændre i registreringsdatabaser eller lignende ved hjælp af en debugger.
Andre bruger digitale vandmærker til at markere produkter og derved opspore piratkopier, men teknologien til dette er stadig ikke god nok. Vandmærkerne er simpelthen for lette at ødelægge eller fjerne.
Det nyeste form for kopibeskyttelse er nok Microsofts aktiveringsprocedure, som er beskrevet i en http://www.pcworld.dk/Default.asp?Mode=2&ArtikelID=2387" target="_blank">tidligere artikel. Denne metode tager kort fortalt et digitalt "fingeraftryk" (kaldet en checksum) af diverse hardwarekomponenters unikke identifikationsnumre og af produktets registeringskode. Denne checksum samt registreringskoden skal oplyses til Microsoft, når produktet aktiveres og derved vil Microsoft opdage, hvis der er produceret piratkopier.
I øjeblikket ser det altså ud til, at der ikke er nogle metoder, der er gode nok til brug for kopibeskyttelse. Kun fremtiden kan vise om Microsofts aktiveringsprocedure virker, og om der kan produceres andre former for kopibeskyttelse.