Ondsindet virus på spil

På PC World Online har vi modtaget en farlig virus fra Microsofts PR-bureau, men heldigvis opfangede vores antivirus-program virussen.

indhold

I søndags modtog vi en virus ved navn W32.Magistr.24876@mm, som var sendt fra en computer tilhørende en medarbejder på Microsofts PR-bureau i Danmark. Windows-virussen, der har været i omløb siden midten af marts, blev heldigvis opfanget af vores anti-virus program. Hos Microsofts PR-bureau undskylder man og begrunder fejlen med, at den pågælgende pc ikke havde været brugt længe, og derfor var antivirus-programmet ikke blevet opdateret.

Hvis den usædvanlig ondsindede virus eksekveres, leder den efter fem .doc-filer og .txt-filer og vælger derfra et antal tilfældige sætninger. Disse ord bruger virussen til at konstruere emne og indhold i en e-mail. Derefter søger virussen efter 20 .exe-filer og .scr-filer, som er mindre end 128 kilobyte, og inficerer en af disse filer. Den inficerede fil vedhæftes e-mailen, som sendes til op til 100 e-mail-adresser fra mail-mapper og adressebøger i email-klienter fra Microsoft eller Netscape. Både emne, indhold og vedhæftet fil i e-mailen vælges således helt tilfældigt.

Derudover er der 80 procent risiko for at virussen tilføjer "1" i afsender-adressen, således at afsenderen af virussen ikke får eventuelle advarsler fra nye modtagere af virussen. Der er 25 procents risiko for at virussen eksekveres hver gang pc'en startes.

Ifølge http://www.symantec.com" target="_blank">Symantec vil virussen blive aktiveret, hvis pc'en har været inficeret i mindst en måned, virussen er sendt til mindst 100 personer og mindst tre filer har indeholdt nogle specifikke sætninger. Den første destruktions-del indebærer følgende:

  • Den inficerede fil slettes
  • CMOS og Flash BIOS slettes i Windows 9x/ME,
  • Hver 25. fil overskrives med teksten "YOUARESHIT"
  • Alle andre filer slettes
  • En sektor i den primære harddisk overskrives
  • Følgende meddelelse vises i en dialogboks: "YOU THINK YOU ARE GOD, BUT YOU ARE ONLY A CHUNK OF SHIT"
Er pc'en ikke blevet smadret i første omgang, vil den anden destruktions-del blive aktiveret efter to måneder. På ulige datoer vil ikonerne på skrivebordet blive flyttet, hver gang man forsøger at pege med musen på et ikon.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere