Artikel top billede

Fortalt til: Dan Jensen | (Foto: Dan Jensen)

Mennesker i IT
Udgivet 30. november 2018 kl. 12.14

"Da jeg var dreng, spillede jeg tennis på konkurrence-niveau og deltog i mange turneringer. Men jeg var ikke en af de bedste, og det betød, at jeg tabte en del kampe.

Engang efter et nederlag ventede min far ved sidelinien, da jeg gik af banen.

Så sagde han: “Altså, du spillede jo den kamp for at undgå at tabe.”

Jeg sagde: “Øh, hvad snakker du om?`”

“Du spillede ikke kampen for at vinde. Du spillede kun for ikke tabe. Du tænkte over så mange andre ting, at du ikke fokuserede på, hvad du skulle gøre for at vinde den kamp.”

Det var en lære for mig, og jeg tror, at det er noget, der gælder i alt, hvad man foretager sig.

Der er altid en masse larm, en masse muligheder og en masse distraktioner. Men dem, der virkeligt får succes og er mest tilfredse, er dem, der virkeligt har indsigt i, hvad de foretager sig og forstår det, som de beskæftiger sig med.

Det gælder også som AWS-partner. Her skal man være sikker på, at man har dybden og virkelig fokuserer på, hvad kunden har brug for af hjælp for at nå målene.

For jeg lover jer, at der kommer mange flere opgaver, når først de første projekter er gennemført med succes. For lige nu vælger kunderne, hvem de skal arbejde med i de næste 15-20 år. Der er enorme muligheder i markedet for tiden."

Andy Jassy, CEO, Amazon Web Services


Flere mennesker i IT Om mennesker i it