Artikel top billede

Henrik Tang Hedegaard, nordisk direktør hos IBM, kortlægger hvordan IBM's nye produktportefølje skal vende flere års nedadgående vækstkurve for den amerikanske teknologigigant. Foto: Christoffer Lund-Hansen.

Her er IBM's store plan, der skal vende mange års nedtur: "Nu har vi den portefølje, der er behov for i denne æra for it-branchen"

Interview: Efter en årrække med stagnerende vækstrater og tilbagegang i antallet af medarbejdere, er IBM's forretning nu fintunet, så den passer ind i en ny æra for it-branchen. "I it-branchen er man altid i forandring, og forandringen sker sindssygt hurtigt, men der er nogle megatrends, som man skal fange," lyder det fra IBM.

Premium Kun for abonnenter
Det får du i artiklen
  • Indblik i, hvilke teknologier IBM satser på i den nye æra
  • Læs, hvorfor det har været nødvendigt at sælge dele af den gamle forretning
  • Få IBM's forudsigelse af, hvad den næste store teknologi bliver
  • Find ud af, hvorfor det nordiske marked er trendsætter for nye teknologier
  • Indsigt i, hvordan IBM's forretning ser ud om et år
1.753
9 min
IBM har været gennem en række turbulente år med stagnerende vækst, opkøb, frasalg, en skiftende produktportefølje og faldende medarbejderantal.

I 2012 toppede antallet af ansatte hos den amerikanske gigant med over 430.000 - det tal er i dag nede på omkring 360.000.

Den danske forretningen har også mærket de hårde tider, hvor der ligesom i resten af forretningen har været en konstant nedgang i medarbejderantallet i mere end 10 år.

Da IBM opkøbte DMData og Mærsk Data i 2004, røg antallet af ansatte i den danske del af koncernen op over 7.000. I dag er det tal et godt stykke under 2.000.

Både i 2015 og 2016 måtte den danske forretning gennem fyringsrunder, hvor henholdsvis 90 og 160 medarbejdere blev afskediget.

Det kan du læse mere om her: Computerworld erfarer: IBM Danmark fyrer 160 medarbejdere onsdag

Det har i sandhed været en tid med forandring og opbrud for den amerikanske it-mastodont, men nu tyder meget på, at IBM begynder at nærme sig lyset for enden af tunnellen.