Skræmmende dokumentarfilm fremstiller berømt it-sikkerhedsekspert som skingrende sindsyg og farlig

En amerikansk dokumentarfilm der i øjeblikket kan ses på Netflix tegner et uhyggeligt billede af den mand, som millioner af computerbrugere over hele verden har lagt deres cybersikkerhed i hænderne på.

Artikel top billede

Den paranoide anti-virus ekspert John McAfee spiller på pressen, som var den et symfoniorkester og han dirigenten. 

Det begyndte i 90’erne, da han i amerikanske medier etablerede sig som karismatisk anti-virus-ekspert. 

Her formåede han at jage en skræk ind i livet på den almindelige computerbruger, når han fortalte om ondsindede hackere og de stigende antal sikkerhedstrusler i den nye digitale verden. 

Medierne elskede ham for det, og han elskede medierne. Ja, den kontinuerlige manipulation af medierne er ligefrem hans mesterværk. 

“Mit magnum opus”. 

Det bedyrer han i den eksplosive amerikanske dokumentarfilm Gringo - The Dangerous Life of John McAfee". 

Filmen er lavet af den amerikanske dokumentarfilm-instruktør Nanette Burstein, og den kan netop nu ses på Netflix.

Læs også: Fem Netflix-dokumentarer om tech og it, du skal se, før det er for sent

Skræmmende portræt

Nanette Burstein tegner et skræmmende portræt af manden, der har skabt den software, som millioner af mennesker over hele verden har lagt deres cybersikkerhed i hænderne på. 

Skal vi tro filmen, er McAfee ikke blot en opmærksomhedssøgende og excentrisk rigmand. Nej, han er paranoid, splitterravende gal og sandsynligvis direkte farlig. 

John McAfee er født i Storbritannien, men har gjort karriere i New York og Silicon Valley. 

I 2008 valgte han dog at flytte til den mellemamerikanske stat Belize.

Det er stadigvæk uklart, hvorfor han valgte at drage til Belize, men meget tyder på, at hans formue op gennem 90'erne svandt ind, og i et fattigt mellemamerikansk land forbrændes amerikanske dollars med en betydeligt lavere hastighed end i Californien eller New York.

Læs også: Anmeldelse af Snowden-filmen: Historien halter på centrale punkter

Flygter efter mord på nabo

Efter blot fire år i Belize ender John McAfee dog i overskrifterne på medier over hele verden, da han over hals og hoved flygter fra landet, fordi lokale myndigheder ønsker at afhøre ham i forbindelse med mordet på den amerikanske statsborger Greg Faull, der var John McAfees nabo.

Kort tid før flugten var McAfees hjem desuden blevet ransaget af specialenheder fra politiet i Belize, der mistænkte ham for at drive et meth-lab fra sin ejendom. Noget som der dog aldrig blev fundet beviser for. 

På samme tidspunkt bliver han desuden portrætteret i det amerikanske magasin Wired, hvor man ser ham afbilledet i selskab med letpåklædte teenagepiger og tungt bevæbnede lokale sikkerhedsvagter.

Ifølge dokumentarfilmen er der dog langt fra tale om almindelige sikkerhedsvagter, men snarere en privat milits bestående af unge mænd rekrutteret fra det kriminelle mijlø.

Angiveligt omtaler John McAfee dem selv som sine lejemordere.

Læs også: Fem film om overvågning til dig, der ikke orker mere om Snowden

Pilen peger på McAfee

Mordet på John McAfees nabo er aldrig blevet opklaret, men i dokumenterfilmen bliver der ikke lagt skjul på, at pilen netop peger på John McAfee og hans korps af “sikkerhedsvagter”.

Naboens død kom i kølvandet på en bitter nabostrid mellem de to mænd, og få dage før drabet havde Greg Faull angiveligt forgiftet en række af McAfees hunde, der til frustration for naboen løb frit omkring i området.

McAfee og hans sikkerhedsvagter bliver i dokumentaren ligeledes sat i forbindelse med mordet på en tidligere forretningspartner i landet.

Overgreb på forsker

Under sit ophold Belize stifter John McAfee desuden bekendskab med en amerikanske biolog, Allison Adonizio, der er i gang med et forskningsprojekt om plantebaseret antibiotika.

Et projekt som John McAfee tilbyder at finansiere, men ifølge dokumentarfilmen besluttede hun sig for at trække sig ud af projektet, da McAfee opførsel blev mere og mere ekstrem.

“Han talte om at vælte regeringen i Belize, og fortalte hvordan har vi i stand til at skade eller dræbe folk. For at være ærlig var jeg bange,” sagde hun i dokumentaren.

Med god grund. For i dokumentaren beskylder hun McAfee for først at bedøve hende og bagefter udsætte hende for et seksuelt overgreb. Tilsyneladende som reaktion på hendes beslutning om trække sig ud af forskningsprojektet.

Hun fortæller, at McAfee tilbød hende to hovedpinepiller og et glas appelsinjuice, hvorefter hun næste morgen vågnede op blodig, uden tøj på og med en hukommelse, der blot indeholder brudstykker af hændelserne fra aftenen før.

“Jeg vågnede op næste morgen og følte mig syg, og husker kun, at han på et tidspunkt stod henover mig nøgen.”

Læs også: Alien Covenant: Kunstig intelligens er menneskets værste fjende i blodig science fiction-gyser

Vil være præsident

På trods alt dette er John McAfee i dag en fri mand, og han lever i dag i USA, selvom myndighederne i Belize fortsat ønsker at afhøre ham.

Så sent som sidste år trak han sig stor medieopmærksomhed, da han gjorde et mislykket forsøg på at stille op til den amerikanske præsidentvalg som kandidat for det Libertarianske Parti, og i dag bliver han igen brugt som sikkerhedskilde i medier over hele verden.

Eksempelvis blev han citeret i adskillige medier over hele verden, da han stod frem og hævdede, at han ville være i stand til at åbne en krypteret iPhone, som det amerikanske forbundspoliti FBI hævdede ikke at kunne få adgang til.

I dag McAfee Antivirus ejet af Intel, men spørgsmålet melder sig helt naturligt. Ville du overlade din personlige cybersikkerhed i hænderne på denne mand, hvis du kendte historien bag?

Se traileren her: 

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Hybrid og cloud – sikre og strategiske it-valg i en ustabil verden

    Eksklusive danske digitale ledere mødes til rundbordssamtale om balancen mellem fart, sikkerhed og compliance. Hør hvordan CIO’er bygger robuste hybrid cloud-strategier, der skaber reel forretningsværdi og styrker modstandskraften.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S