Artikel top billede

Dansk it-firma masseansætter: Skal bruge 90 nye medarbejdere med disse it-profiler

It-virksomheden BEC skal bruge 90 nye it-medarbejdere. Her kan du se de konkrete it-profiler, BEC er på udkig efter.

It-virksomheden BEC vil udvide medarbejderstaben betragteligt i den kommende tid.

BEC skal nemlig bruge 90 nye it-medarbejdere i henholdsvis Roskilde og Herning.

Det drejer sig om blandt andet it-udviklere, it-arkitekter og specialister med faglig indsigt fra pengeinstitutter, oplyser BEC i en mail til Computerworld. 

Samtidig skal BEC også bruge nye Java- og Cobol-udviklere inden sommer. 

BEC, der leverer it-løsninger til en lang række danske pengeinstitutter, vil oprette alle de 90 nye stillinger her i 2017.

I første omgang har BEC allerede sat gang i rekrutteringen af 20 nyuddannede kandidater med fokus på it-udvikling og business intelligence.

Mere om BEC: 400 danske it-udviklere skal arbejde super agilt

Det skal man arbejde med

Herefter kommer 70 nye stillinger i de kommende måneder - altså udover de almindelige genbesættelser af eksisterende stillinger i BEC.

BEC forklarer om de arbejdsopgaver, de 90 nye medarbejdere skal hjælpe med at løse:

"De nye medarbejdere skal i 2017 eksempelvis arbejde med at udbygge BEC's standard-bankplatform og tilføre nye systemplatforme inden for blandt andet BPM (business process management) og CEM (customer experience management)."

Derudover drejer det sig også om "et nyt system til håndtering af ejendomsfinansiering og Nykredit Bank, som i forvejen bruger en række BEC-systemer, men nu migrerer til BEC's fuldstændige bankplatform."

"Dertil kommer komplekse compliance-projekter som følge af nye lovkrav til blandt andet investeringsrådgivning, persondata, kapitalberegninger og hvidvaskovervågning," skriver BEC til Computerworld.

BEC har allerede 400 udviklere

BEC oplyser, at de nye stillinger vil blive besat løbende med udgangspunkt i kommende jobopslag, ligesom virksomheden også godt øje med uopfordrede ansøgninger.

Lotte Brøndtoft, der er HR-direktør i BEC, forventer, at virksomheden vil kunne skaffe de 90 nye medarbejdere, selvom der er hård kamp om netop it-udviklere og it-arkitekter, som BEC blandt andet er på udkig efter. 

"Vi hører tit, at det er svært at skaffe kvalificeret it-arbejdskraft, og vi kan da også godt mærke, at de dygtigste kandidater har mange muligheder," udtaler hun og tilføjer, at "mange kandidater har hørt, at BEC gør meget for faglig og personlig udvikling, og at 9 ud af 10 er tilfredse med deres job hos os."

Mere om BEC: 400 danske it-udviklere skal arbejde super agilt

De 90 nye medarbejdere i BEC skal ansættes, efter at virksomheden netop er netop vokset ud af sine ni bygninger i hovedsædet på Havsteensvej i Roskilde og fra 1. april har fundet yderligere lokaler i byen.

BEC har allerede i dag omkring 400 udviklere fordelt på 50 teams. Virksomheden har samlet set 700 medarbejdere.

Udvidelsen af medarbejderstaben i BEC sker efter, at virksomheden for få dage siden meddelte, at hollandske Keylane køber BEC-datterselskabet Schantz.

Det betyder, at de 160 medarbejdere i BEC-datterselskabet nu får en ny arbejdsgiver.

Læs mere her:

Danske BEC i stort frasalg: Sælger datterselskab med 160 medarbejdere

Danske BEC i stort frasalg: Sælger datterselskab med 160 medarbejdere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere





Flere artikler om Job & Karriere

Fra Oracle-administrator til Azure-specialist: Her er 10 ledige stillinger, som du kan søge netop nu

Dygtige matematikere er nogle af de folk, der er i søgelyset i denne uge, hvor vi har fundet 10 ledige it-job, som du kan søge lige nu.

Her er 10 ledige it-stillinger, som du kan søge lige nu
Fra BI-udvikler til netværkskonsulent: Her er 10 ledige stillinger, som du kan søge lige nu - få overblikket her
Gå foråret i møde med et nyt job - her er 10 friske stillinger, som du kan søge netop nu
Er dit næste job her? Vi har fundet 10 ledige stillinger, som du kan søge inden nytår

Er du på udkig efter nyt it-job?

På Computerworld it-jobbank kan du hver dag søge og sortere i nye spændende it-stillinger i ind- og udland. Vi har lige nu ledige it-stillinger på siden.

Computerworld it-jobbank er et samarbejde mellem Computerworld og it-jobbank, Danmarks førende karrieresite for it-folk.

Har du spørgsmål til jobannoncerne på disse sider, så er du velkommen til at kontakte it-jobbank

Lynsøgning

Find dit næste It-Job her - Der er ledige it-stillinger lige nu