Artikel top billede

Pentia tilbyder flippermaskiner og bland-selv-slik til de ansatte: "Men det er de bløde ting, der for alvor betyder noget"

Hos den københavnske it-virksomhed kan du spille Donkey Kong, gå amok i bland-selv-slik eller tage et dyk i havnebadet. Men ifølge virksomhedens direktør er det de bløde værdier, der tæller, når der skal rekrutteres nye medarbejdere.

Følger du den københavnske it-virksomhed Pentia på sociale medier, har du muligvis set virksomhedens bland-selv-slik-bar eller spillehallen, der er udstyret med flippermaskiner og arkademaskiner med 80'er klassikere som Donkey Kong og Pac-Man.

Derudover bliver de ansatte også budt på morgenmad og en frokostordning, der bliver tilberedt af egen kok .

Men denne type medarbejdergoder har kun begrænset betydning for de danske it-professionelle viser en ny undersøgelse fra Computerworld og jobportalen it-jobbank.

Hent hele undersøgelsen her: Undersøgelse af Danmarks it-kandidater

Ifølge undersøgelsen lægger medarbejderne i stedet vægt på gode pensionsordninger og en fast månedsløn. Frynsegoder er derimod nice-to-have, men langt fra need-to-have.

Bløde værdier i højsædet

En vurdering som Jakob Gaunø Stampe, der er administrerende direktør hos Pentia, deler.

Han vurderer, at håndgribelige goder som bland-selv-slik, fredagsbar og spilleautomater ikke spiller nogen støre rolle i virksomhedens rekrutterings-indsats.

"Det er noget vi tilbyder, fordi vi gerne vil have en sjov arbejdsplads, og folk synes naturligvis, at det er lækkert. Men det er de bløde ting, der for alvor betyder noget. Eksempelvis håndhæver vi vores fleksible 37 timers arbejdsuge ganske strengt. Det er uden tvivl vores bedste og vigtigste personalegode," siger han.

Læs også: Danske it-profesionelle lunke overfor fryns - det er løn, pension og stabilitet der tæller

Familien er altid vigtigste

Ifølge Jakob Gaunø Stampe er overarbejde derfor en sjældenhed hos Pentia, og når det er nødvendigt at give den en ekstra skalle, er der altid tale om betalt overarbejde. 

"Vi er meget bevidste om, at vores arbejde og kunderne er vigtige, men når alt kommer til alt, så er familielivet altid det vigtigste for den enkelte medarbejder," siger han. 

Derudover bliver der hos Pentia lagt vægt på, at der skal afsættes tid til vidensdeling og sociale arrangementer. Om fredagen stopper den almindelige arbejdsdag eksempelvs altid klokken 14, og herefter får medarbejderne mulighed for at kaste sig ud i alternative aktiviter. 

"Mange vælger at lave workshops på tværs af deres normale arbejdsområder, men om sommeren sker det også, at der er folk, der hopper i vandet nede i havnen, som vi har lige uden for døren, mens andre går i fredagsbaren," siger han. 

Lav medarbejderudskiftning

Jakob Gaunø Stampe tror, at det er en del forklaringen på, at medarbejderudskiftningen hos Pentia er relativt lav sammenlignet med resten af branchen. 

"Vores medarbejderudskiftning ligger i gennemsnit på 4 til 5 procent om året. Det er et meget lavt snit i vores branche, hvor der er stor mobilitet og mangel på udviklere. Jeg ved, at mange af vores medarbejdere nærmest får jobtilbud på ugentlig basis," siger han. 

På trods af det er Pentia ikke lønførende. Jakob Gaunø Stampe vurderer tværtimod, at virksomhedens månedslønninger ligger en anelse under gennemsnittet i it-branchen. 

"Til gengæld er jeg helt overbevist om, at vores medarbejdere i gennemsnit får en højere timeløn end i de fleste ande it-virksomheder. Jeg ved, at nogle af vores konkurrenterne tilbyder en månedsløn, der er lidt højere, men hos os er der til gengæld ikke en forventning om, at du skal arbejde 50 timer i ugen," lyder det fra ham.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere





Flere artikler om Job & Karriere

Fra Oracle-administrator til Azure-specialist: Her er 10 ledige stillinger, som du kan søge netop nu

Dygtige matematikere er nogle af de folk, der er i søgelyset i denne uge, hvor vi har fundet 10 ledige it-job, som du kan søge lige nu.

Her er 10 ledige it-stillinger, som du kan søge lige nu
Fra BI-udvikler til netværkskonsulent: Her er 10 ledige stillinger, som du kan søge lige nu - få overblikket her
Gå foråret i møde med et nyt job - her er 10 friske stillinger, som du kan søge netop nu
Er dit næste job her? Vi har fundet 10 ledige stillinger, som du kan søge inden nytår

Er du på udkig efter nyt it-job?

På Computerworld it-jobbank kan du hver dag søge og sortere i nye spændende it-stillinger i ind- og udland. Vi har lige nu ledige it-stillinger på siden.

Computerworld it-jobbank er et samarbejde mellem Computerworld og it-jobbank, Danmarks førende karrieresite for it-folk.

Har du spørgsmål til jobannoncerne på disse sider, så er du velkommen til at kontakte it-jobbank

Lynsøgning

Find dit næste It-Job her - Der er ledige it-stillinger lige nu