Artikel top billede

Fem smarte måder til hurtigt at skabe mere plads på din iPhone

Plads er en mangelvare på de fleste iPhones og iPads, så her er fem hurtige tips til at få ryddet op i datarodet.

Hvor meget lagerplads har du på din smartphone?

De fleste vil nok svare "for lidt", og hvis du har en iPhone med kun 16 gigabyte intern lagerplads, fyldes de digitale containere lynhurtigt med musik, videoer, apps, spil og ikke mindst billeder.

Det bliver hurtigt et problem, når du ikke længere kan tage billeder eller opdatere til en nyere version af iOS på grund af pladsmangel.

Her er fem måder at rydde op i dine data uden at slette alle dine billeder.

Har du en Android-telefon, kan du følge denne lignende guide: Guide: Seks hurtige måder at rydde op på din Android-telefon

Ryd op i din musiksamling

Omfanget af gemte sange ken hurtigt løbe op i flere gigabyte - uanset om de ligger i iTunes eller i Spotify.

Derfor er det første, hurtige råd til dig: Få nu ryddet op i mængden af sange og gemte playlister på din telefon.

Der kan nemt gemme sig en gigabyte eller to her, hvis du af ren vane har gemt fem-seks Spotify-playlister.

Slet og geninstaller social media-apps

Facebook, Instagram, WhatsApp og lignende fylder ofte kun 50-100 megabyte, når du henter dem første gang, men med tiden bliver social media-apps nogle megabyte-sultne klumper.

Hver app gemmer billeder og videoer, når du scroller ned gennem dit nyhedsfeed. Facebooks app kan meget hurtigt komme op og fylde 500 megabyte, og er du storforbruger af SoMe-apps, kan der gemme sig hele gigabytes.

På Android-telefoner kan du slette cache-filer i indstillinger, men det kan du ikke på iPhone.

Derfor skal du slette og geninstallere appen, hvilket også sletter alle de midlertidige filer.

Efter noget tid hober cache-filerne sig selvfølgelig op igen, og så må du igen slette og geninstallere filerne.

Du kan få et overblik over dine filer, og hvor meget de fylder, i Indstillinger > Generelt > Lagring og iCloud > Lagring.

Slet vedhæftede filer i mails og iMessage

De færreste tænker over det, men hver eneste gang du modtager en iMessage, gemmes billedet på din smartphone.

Det er smart, og du kan tilgå alle modtagede filer via ikonet i øverste højre hjørne af en given samtale i iMessage.

Desværre glemmer mange også hvor mange filer, der er modtaget igennem tiderne.

Tjek derfor igennem dine forskellige samtaletråde, om der ligger filer, som du med god samvittighed kan slette og dermed optjene plads. Der er desværre ingen "vælg alle"-knap.

Du kan også opsætte iMessage til automatisk at slette billeder og filer efter 30 dage.

Dette gør du via Indstillinger > iMessage > Gem beskeder. Her kan du vælge, hvor lang tid billeder skal gemmes: For altid, et år eller 30 dage. Sætter du den til 30 dage, skal du huske at gemme billeder til Fotos, hvis du vil gemme dem for bestandigt.

Læs også: Test: Huaweis nyeste smartphone er en af årets bedste Android-telefoner

Hold øje med podcasts

Hvis du er ivrig podcast-lytter og henter daglige afsnit af eksempelvis Den Korte Radioavis, er der mange gigabyte at hente i din foretrukne podcast-app.

En af Computerworlds journalister opdagede eksempelvis fornylig, at hans podcast-app rummede hele 21 gigabyte data i form af gamle podcasts.

Hvis du benytter den indbyggede podcast-app i iOS, kan du slette dem manuelt i appen, men du kan også indstille podcast-appen til automatisk at slette episoder efter en selvvalgt periode.

Indstillinger > Podcasts > begræns episoder.

Gamle magasiner

Det sidste råd er rettet mest mod iPad-segmentet. Hvis du benytter din iPad til at læse e-magasiner, bør du tjekke, hvor mange gamle magasiner, der ligger og flyder.

Mange e-magasiner indeholder video-klip eller animationer, og derfor kan et enkelt eksemplar godt fylde ret så meget.

Under lagrings-fanen i Indstillinger (Indstillinger > Generelt > Lagring og iCloud > Lagring.) kan du vælge hver enkelt magasin-app, og enten vælge at rydde alle downloadede elementer eller udvælge, hvor længe eksemplarer skal gemmes på din enhed. Du kan altid hente købte e-magasiner igen.

Læs også: Test af HTC 10 Evo: Lækker telefon med sprød lyd... og gammel hardware




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere