"Jeg har lige været i Indien for at besøge nogle af de outsourcing-firmaer, som ønsker partnerskaber i Danmark. En af de ting, der virkelig slår benene væk under en, er størrelsen på it-virksomhederne.
Det var virkelig en øjenåbner at se størrelsen på de indiske virksomheder. Jeg besøgte eksempelvis et udviklerfirma, der koder og implementerer et SAP-lignende system, hvor der sad 5.000 it-folk under det samme tag.
På det område er Indien et helt vildt teknologiland.
Det er godt nok mange it-udviklere samlet på et sted, og det må få mange udviklerhuse rundt omkring i hele verden til at ryste i bukserne.
Hvis du er dansk it-virksomhed, så mener jeg, at er du nødt til at finde en partner sådan et sted, for de størrelser kan vi slet ikke konkurrere med.
Det er ikke muligt for os at følge med i hverken hastigheden eller evnen til at tiltrække dygtige it-folk i det omfang."
Henrik Zangenberg, CEO i Zangenberg Group.