Artikel top billede

Google afliver Chrome-apps til Mac, Windows og Linux

Google rydder særlige Chrome-apps til Mac, Windows og Linux, ad vejen.

Google vil i løbet af et par år aflive de særlige apps, som kører inde i Chrome-browseren på alle de tre store platforme, Mac, Windows og Linux.

Google lancerede de særlige apps i 2013 som en metode til at få skubbet særlige funktioner direkte ud til brugerne.

De særlige Chrome-apps anvendes også udviklere til at skrive apps, som via browser-funktionen kan anvendes på både Windows, Mac, Linux og Chrome OS uden videre tilretninger.

I de senere år er udviklingen imidlertid gået en anden vej, mener Google.

Således bliver flere og flere af de funktioner, som er blevet tilbudt via Chrome-apps, i dag tilgængelige på websites som web-baserede applikationer.

I en meddelelse - som du finder her - peger Google på, at de fleste apps i allerede er implementerede som 'almindelige' apps.

"Vi vil fjerne support til [...] apps fra Chrome på Windows, Mac og Linux over de kommende to år," lyder det fra selskabet.

Tid til at forberede sig

Google fjerner nemlig de særlige Chrome-apps fra Mac, Windows og Linux i begyndelsen af 2018, så der er fortsat et stykke tid til at forberede sig på, at man som bruger fremover vil skulle en anden vej rundt.

For udviklerne gælder det, at de skal finde en anden metode til at migrere deres applikationer.
De pågældende Chrome-apps har to ben, nemlig de såkaldte Hosted Apps, som er 'installerbare' web-apps, samt Packaged Apps, der minder mere om almindelige apps.

Konsekvenserne af udfasningen vil nok kunne mærkes mest, når det gælder Packaged Apps, da udviklerne her vil blive nødt til at finde helt nye måder at skrive apps på.

Google anbefaler i en blogpost - som du finder her - fire nye veje, nemlig webapps (som kører online), extensions, extension-enhanced internet-sider samt native apps.

Ifølge Google vil udfasningen komme til at ske gradvist.

Om nogle måneder vil de indledende skridt blive taget. Her vil nye Chrome-apps kun kunne skaffes via Chrome OS, men eksisterende apps fortsat vil kunne anvendes på alle platformene.

Om et år - i anden halvdel af 2017 - vil Google dernæst fjerne Chrome apps fra Chrome Web Store, og endelig vil alle Chrome apps i Windows, Mac og Linux blive fjernet i begyndelsen af 2018.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere