Hønespil på kant med spam-regler

Et populært onlinespil fra Danæg, Hønespillet, bygger en del af sit koncept på, at man kan opnå point ved at tippe sine venner. Det ser Forbruger-ombudsmanden skævt til, men producenten afviser, at spillet opfordrer til spam.

Et onlinespil fra ægproducenten Danæg, hvor det gælder om at forkæle en høne, så den lægger mange æg, er blevet en succes med over 200.000 aktive spil. I spillet får man sin egen høne, som skal have vand, mad, kærlighed og støvbad i passende mængder, så ægproduktionen optimeres, og der falder point af til spilleren.

Men en del af point-systemet er bygget op om en metode, som Forbrugerombudsmanden før har løftet pegefingeren over for.

Hvis man benytter spillets "tip en ven"-funktion, får man fordele i spillet, og der er præmier til de fem deltagere, som tipper flest om at deltage i spillet.

Påtalt i 2000

I Forbrugernes Hus vil man ikke udtale sig om konkrete problemstillinger, men påpeger, at opfordringer til at videresende markedsføringsmateriale via tredjepart allerede har været påtalt tilbage i 2000.

- Generelt har vi den holdning, at funktioner som "tip en ven" - som medfører en præmiering til afsender - kan være en overtrædelse af markedsføringslovens paragraf 6a, den såkaldte spamparagraf, siger Jane Frederikke Land, fuldmægtig i Forbrugernes Hus.

Danægs marketingchef, Niels Øfjord, siger til Computerworld Online, at ægproducenten ikke har tænkt på, at e-mail-beskeder om hønespillet kan opfattes som spam.

- Det her er ikke noget, vi rigtig har prøvet før, siger han.

Han henviser til producenten af det interaktive, Java-baserede Hønespillet, Sorensens.dk, som har stået for spillets udformning og regelsæt.

Selskabet står bag en lang række lignende spil til andre fødevareproducenter, eksempelvis om ketchupprodukter fra Beauvais og om læskedrikken Sunfresh.

Direktør: Vi sender ikke noget uopfordret
Direktør Bent Sørensen fra Sorensens.dk stiller sig helt uforstående over for, at en mail om spillet kan opfattes som spam, også selv om der gives point, hvis vennerne melder sig til.

- Det er jo en meget kendt mekanisme, og vi sender jo ikke uopfordret ud. Det er andre, der tipper. Hvis det skulle være ulovligt, må der klart være tale om et fortolkningsspørgsmål, siger Bent Sørensen.

Han forklarer, at selskabet har brugt lignende "tip en ven"-systemer i spil i over tre år, og at han har modtaget enkelt klage i forbindelse med Hønespillet, som har rundet over 205.000 aktive digitale høns.

- Det er jo underholdning, og vi har været meget forbavsede over, hvor populært det har været, siger Bent Sørensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere