Artikel top billede

CIO halverer it-omkostningerne: Flytter 70.000 medarbejdere til Google Apps

Sikkerhedsselskabet G4S mere end halverer it-omkostningerne ved at rykke 70.000 medarbejdere til Googles cloud-løsning, Google Apps for Work.

Det internationale sikkerheds- og vagtselskab G4S, der har danske rødder og er noteret på Københavns Fondsbørs, rykker 70.000 medarbejdere over på den cloud-baserede løsning Google Apps for Work.

Google Apps for Work er Googles pendant til Microsofts Office 365 og giver adgang til blandt andet email, kalender, tekstbehandling, regneark, præsentationer, online lagerplads og samarbejdsværktøjer i browseren via et abonnement.

G4S er ifølge eget udsagn verdens største sikkerhedsvirksomhed med 610.000 ansatte i over 100 lande - heraf cirka 1.800 i Danmark.

Halverer it-omkostningerne

It-direktør i G4S, Nick Folkes, forklarer til det britiske tech-medie V3, at han forventer at kunne mindske omkostningerne og øge samarbejdet med skiftet til Google Apps for Work.

Han fremhæver også, at nye kontorer på fjerne lokationer vil kunne drage nytte af de nye værktøjer uden at skulle investere i en masse hardware.

"Google har mere end halveret vores it-omkostninger til produktivitets-teknologi på tværs af gruppen, men endnu vigtigere er det, at vores mindre forretninger, særligt på nye markeder, nu har it-infrastruktur i sværvægter-klassen uden ydeligere omkostninger, hvilket giver dem en konkurrence-fordel," forklarer G4S-CIO'en til V3.

V3 skriver videre, at skiftet til Google Apps for Work er en del af et større projekt, hvor medarbejderne i højere grad end tidligere skal anvende de samme applikationer.

I øjeblikket er der over 50 forskellige apps og email-systemer i G4S.

Samtidig forventer G4S at kunne drage nytte af, at nye teknologier og løsninger rulles ud løbende til cloud-brugerne, og især samarbejdsværktøjerne forventer Nick Folkes sig meget af.

Google versus Microsoft

Selvom Google løber med en af de helt store kunder her, er det generelt Microsoft, der har haft bedst held med at vinde cloud-kunder med Office 365 i de seneste fem år.

Mens kapløbet er mere lige i USA, har Microsoft specielt her i Danmark vundet langt det meste af markedet for cloud-baserede produktivitets-løsninger.

Det er ikke mindst sket med udgangspunkt i Microsofts i forvejen stærke position hos private og offentlige organisationer med alt fra Windows til Office-pakken, Exchange, SharePoint og alle forretningsløsningerne.

Google har dog også mange fans af Google Apps for Work - ikke mindst i store, globale koncerner og på mange uddannelsesinstitutioner.

Sidste efterår kom Google med et ganske opsigtsvækkende tilbud til Microsofts kunder: Normalt koster Googles cloud-kontorpakke fem til 10 dollars per bruger per måned. 

Denne pris lovede Google at droppe lige så længe, som kundernes eksisterende kontrakt med eksempelvis Microsoft løb.

Læs mere om det angreb på Microsoft her

Læs også:

Fem vilde år med Office 365: Derfor er Microsofts fremmarch slet ikke toppet endnu

Skal det være Office 365 eller Googles cloud-mail? Her bruger virksomhederne pengene




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Netcompany A/S

Managing Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere