Se årets bedste foredrag om it: Derfor er de digitale tjenester (måske) ikke så fantastiske alligevel

10 procent af os kommer til at være jagede af arbejdsgiverne, mens 90 procent kommer til at jagte et fast job. Og du kan ikke drive konsulentarbejde uden en happy ending. Det er bare et par af pointerne fra det bedste it-foredrag, som du kommer til at høre i år.

Det er måske årets bedste it-foredrag, som du kan afspille direkte her øverst i artiklen. 

Og det er på trods af, at professor Carsten Sørensen ikke taler om teknologi. I hvert fald ikke direkte. 

I stedet taler han om, hvad teknologien vil forandre, når det kommer til dit arbejde og vores fælles samfund. 

Carsten Sørensens budskab er, at den digitale udvikling er fantastisk. Men at der også er en klar bagside. 

For mens it og teknologi gør os mere effektive, så plejer det at betyde betyde vækst i lønninger. Men i stedet er der stagnation mange steder.

Og det kan blive meget værre. For som Carsten Sørensen siger i foredraget: 

"Når alting bliver gratis, hvorfor skal nogen så betale dig?"

Samtidig forklarer professoren, som blandt andet har arbejdet for Microsoft og Google, at der fremover nok kun er ét sikkert karrierevalg: At arve penge. 

Men du skal også se det underholdende og eftertænksomme foredrag fordi Carsten Sørensen også kommer ind på: 

- At der også er en løsning, hvor vi alle sammen lever af at lave aromaterapi, krystalhealing eller arbejder som klovne.

- Hvorfor du ikke kan lave konsulentarbejde uden en happy ending.

- Hvorfor bedre teknologi ikke betød bedre jobs for heste.  

- Hvorfor fremtiden betyder, at der er 10 procent af arbejdsstyrken, som vil blive jagtet for en høj hyre. Og så er der 90 procent, som kommer til at løbe rundt for at få eller at fastholde et fuldtidsjob.

- Hvorfor det er bekymrende, at der er ikke er en eneste europæisk platform med styrke ud over måske Spotify.

- Hvorfor folk med et gennemsnitligt job, en gennemsnitlig uddannelse og en gennemsnitlig intelligens har et problem.

- Hvorfor Uber tog til den amerikanske elite-universitet Stanford, kiggede på deres automatikafdeling - og hyrede alle deres forskere.

Carsten Sørensen, som talte til Computerworld Summit 2016. Du kan allerede nu booke din gratis plads på Summit 2017.


Flere artikler om Job & Karriere

Er dit næste job her? Vi har fundet 10 ledige stillinger, som du kan søge inden nytår

Spændende arbejdspladser som eksempelvis Udenrigsministeriet, Matas og TV 2 er lige nu på udkig efter it-folk. Søg en af de ledige stillinger her.

På jagt efter et nyt job? Vi har fundet 10 ledige it-stillinger, som du kan søge netop nu
Vi har fundet 10 ledige it-stillinger, som du kan søge netop nu
Offentligt eller privat? Her er 10 ledige it-stillinger, som du kan søge lige nu
Her er 10 ledige stillinger, som du kan søge lige nu

Er du på udkig efter nyt it-job?

På Computerworld it-jobbank kan du hver dag søge og sortere i nye spændende it-stillinger i ind- og udland. Vi har lige nu ledige it-stillinger på siden.

Computerworld it-jobbank er et samarbejde mellem Computerworld og it-jobbank, Danmarks førende karrieresite for it-folk.

Har du spørgsmål til jobannoncerne på disse sider, så er du velkommen til at kontakte it-jobbank

Lynsøgning

Find dit næste It-Job her - Der er ledige it-stillinger lige nu