Staten kan spare millioner på eget net

Staten kan høste trecifrede millionbesparelser på et nyt bredbåndsnet, der favner både datakommunikation og telefoni. Internetteknologi vil betyde et farvel til dyre telefonregninger, dyr datakommunikation og et goddag til langt bedre it-sikkerhed for staten.

Staten kan høste trecifrede millionbesparelser på et nyt bredbåndsnet, der favner både datakommunikation og telefoni, erfarer Computerworld.

Oveni kan lægges den mere ubestemmelige gevinst af en langt bedre sikring mod ondartet kode som virus og orm og mod hackerangreb.

Det er arbejdsgrupper i Finansministeriet og Videnskabsministeriet, der arbejder med planerne om det planlagte net, Statens IT-net.

Lagt låg på sagen

Men i begge ministerier er der lagt låg på alle informationer om økonomi og tidsplan. Det har været umuligt at få en kommentar.

Uanset tavsheden om de potentielle besparelser summer snakken om Statens IT-net på højtryk i statslige kredse, for det højteknologiske tigerspring, som er nødvendigt, skaber et brud med gamle revirer. I tigerspringets kølvand følger nemlig også centralisering.

Besparelserne hentes imidlertid først og fremmest gennem at skrotte brugen af de dyre lejede fastnetledninger til datakommunikation og den dyre telefoni. I stedet skal der satses på internet-teknologi, der sikres på forskellig vis.

Teknologien gør det muligt at indføre telefoni via internetteknologi, såkaldt IP-telefoni, der koster brøkdele af normal telefoni.

IP-telefoni vinder frem

Fordelene ses også af, at IP-telefoni vinder stærkt frem i erhvervslivet. Som det fremgår af dagens avis, vil 78 banker spare 40-60 procent på telefonien årligt ved at indføre IP-telefoni på datanettet, der drives af Bankernes EDB Central, BEC.

Det nye bredsbåndsnet bliver også løftestangen for en centralisering af it-sikkerheden, hvilket i sig selv rummer store konkrete besparelser.

It-sikkerhed koster dyrt i hardware, software og ikke mindst i mandskab, og hidtil har det været op til hver enkelt enhed i staten at få det nødvendige sikkerhedsniveau på plads.

Men et af sidste års tæppebombardementeter med ondartet kode viste, at der findes svage led i kæden, og det koster dyrt at rydde op efter et virusangreb.

It-sikkerhed beslaglægger typisk 5-15 procent af it-driftsbudgettet, så der er store penge at spare på centralisering.

Men når det gælder Statens IT-net vil der ved centralisering af it-sikkerheden også blive taget hensyn til, at behovene er forskellige. For eksempel skal både politi og forsvar sikres på allerhøjeste niveau.

En højtstående militærmand, der ønsker at være anonym, siger til dette, at rent personligt opfatter han centralisering af it-sikkerheden som den eneste vej frem.

I sig selv er Danmark et lilleputstat, og det er galimatias, at hver statslig enhed i den lille stat selv slås med it-sikkerheden, lyder begrundelsen.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld, som fredag bringer mere om it i staten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.