Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Helt vildt og tovligt: Så meget knuselsker vi Wi-Fi

Der skrues godt op for de trådløse signaler ude i dagligstuerne. Det giver en masse fordele - men også en masse udfordringer.

Med Wi-Fi som den helt centrale teknologi vokser antallet af hjemmenetværk ganske dramatisk i disse år.

Det skriver analysefirmaet ABI Research i en ny opgørelse, hvor det fremgår, at hjemmenetværks-penetrationen på verdensplan var 24,8 procent sidste år - og at det vil være steget til 33,2 procent i 2018.

Den vækst skyldes i høj grad, at bredbånds-udbredelsen vokser, og at video-tjenesterne også hitter hos forbrugerne.

Det er ikke overraskende stadig de mere modne markeder, der fører an med Wi-Fi-udbredelsen, mens det går noget langsommere på de markeder, hvor internettet først nu er ved at slå igennem.

"Wi-Fi forbliver den vigtigste netværks-teknologi, men til trods for et konstant voksende antal forbundne enheder i hjemmene vil efterspørgslen på næste generations trådløse teknologier formentlig ske via normale opgraderings-cyklusser frem for i form af teknologi-drevne indkøb," lyder det fra ABI Research.

Det kablede netværk fortsætter dog ifølge analysefirmaet også med at være relevant i de private hjem, selv om den trådløse tendens vinder frem.

Både fordele og ulemper

Den øgede brug af Wi-Fi har samtidig den sidegevinst, at det er med til at aflaste mobilnetværk i forhold til data-forbruget.

En EU-rapport har eksempelvis estimeret, at Wi-Fi vil stå for 78 procent af data-trafikken til smartphones og tablets i 2016 - og at man til den tid kan spare op imod 200 milliarder euro på mindre omkostninger til mobilnetværk i EU, fordi Wi-Fi aflaster netværkene.

Der er dog også betydelige udfordringer med den øgede brug af Wi-Fi.

Blandt andet har de mange trådløse signaler det med at forstyrre hinanden i specielt tæt bebyggede områder, og samtidig går en del af internet-hastigheden tabt, når man anvender trådløse frem for kablede forbindelser.

Der er også stadig alt for ofte problemer med sikkerheden i Wi-Fi-routerne, der potentielt kan være den nemmeste vej til brugernes private data.

Forklaringen er blandt andet huller i firmwaren og manglen på ordentlige adgangskoder - læs mere om det her.

Men alt i alt må det siges, at Wi-Fi allerede har sejret - og fortsat ventes at gøre det - i det moderne, digitale hjem.

Læs også:

Bøvl med Wi-Fi? Sådan toptuner du det trådløse net

Derfor er det ikke længere fy fy at dele sit Wi-Fi

Derfor er Wi-Fi altafgørende for det mobile internet

Firmware-fadæserne rammer os igen og igen: Her er forklaringen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren