Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Trods million-overskud: Dansk it-kæmpe fyrer 27 ansatte

Dansk it-succes fyrer trods million-overskud et større antal ansatte. Det sker ikke mindst som konsekvens af to kæmpeordrer. "Man må sætte tæring efter næring," siger direktøren.

Det store århusianske it-selskab Systematic fyrer 27 ansatte.

Det sker som en følge af, at selskabet for få måneder siden skuffet måtte erkende, at selskabet havde tabt kampen om dels et stort milliard-udbud til EPJ i Region Hovedstaden og Region Sjælland, dels en stor ordre om opdatering af sygesikringen.

Det kan du læse mere om her: Her er vinderen af dansk milliardudbud.

Systematic havde sigtet efter at vinde ordrerne, som selskabet vurderer ville have udløst 70 nye stillinger i selskabet foruden omkring 30 af de nuværende medarbejdere.

Men da selskabet ikke vandt ordrerne, er 27 medarbejdere nu blevet opsagt.

"Det er trist at skulle sige farvel til dygtige medarbejdere, men det er desværre nødvendigt for at holde lønomkostningerne under kontrol og bevare konkurrencekraften," lyder det fra koncernchef Michael Holm.

Fyringerne har ramt bredt i primært produktionen i selskabet.

Er fyringerne en direkte konsekvens af de tabte udbud?

"Ja, det kan man godt sige. Det er en del af det, for vi må sætte tæring efter næring. Vi har aldrig lagt skjul på, at vi havde lagt an på at vinde. Vi går jo ind i den slags udbud for at vinde, og det var vi klar til. Vi havde bestemt ikke lige regnet med, at vi skulle tabe dem begge," siger Michael Holm.

"Samlet set ved alle i virksomheden jo godt, at det er bedre at have travlt end at have for mange folk og for lidt at lave. Men det ændrer jo ikke på, at det er rigtigt kedeligt og trist for dem, som det går ud over," siger Michael Holm.

Dyr omgang

Ifølge ham er selskabets ambitioner på sundhedsområdet fortsat intakte.

Men de tabte udbudsrunder har været en dyr omgang for selskabet - faktisk så dyre, at de kan aflæses direkte på både omsætning og overskud.

Systematic oplyser, at selskabet kom ud af det netop overståede regnskabsår med et fald i omsætningen på fem procent samt næsten en halvering af overskuddet før skat.

Omsætningen landede på 393,3 millioner kroner, mens overskuddet før skat blev 20,4 millioner kroner.

Koncerndirektør Michael Holm siger, at Systematic på grund af de store omkostninger ved at byde på denne type udbud nu vil revurdere selskabets villighed til at deltage de store udbud.

"Vi vil være endnu mere selektive i de sager, som vi går ind i på grund af de omkostninger, der er forbundet med at byde," siger han.

Derfor har det været så dyrt

Ifølge ham har de to udbudsrunder kostet selskabet mange millioner kroner.

Selskabet havde ifølge direktøren sigtet efter at lande et overskud på 35-38 millioner kroner, men landede altså på [size= small]20,4[/size] millioner kroner.

"Det har været rigtigt dyrt, og det er bestemt ikke småpenge, det drejer sig om. Man sætter jo en masse mennesker på sådan en opgave, og de kan ikke lave indtjening samtidig. Så både omsætning og indtjening rammes," siger Michael Holm.

Fortryder du, at I har budt?

"Nej, det skulle vi fanme. Vi har en rigtig god løsning, og dette område er kerneforretning. Men vi hader at tabe," siger Michael Holm.

Han peger på, at Systematic alene har 'tabt muligheder og ikke kunder.'

"Det ville have været noget andet, hvis vi havde fyret, fordi vi havde mistet store kunder, men det er heldigvis ikke tilfældet. Nu har vi spist kirsebær med de store, og det har vi lært noget af. Men vi er da klar, når næste runde kommer, og så må vi vise, at de har taget fejl," siger Michael Holm.

Systematics EPJ-løsning er blevet prækvalificeret til en stor ordre i Finland, og selskabet har i det seneste år åbnet salgskontorer i Tyskland, Singapore og Frankrig.

"Vi har store ambitioner både nationalt og internationalt, hvor vi satser hårdt på vækst på områderne her. Vi vidste godt, at det som jyder ville være svært at komme ind i København, men så må vi bare til udlandet, hvor vores løsning er bredt anerkendt," siger Michael Holm.

Inden for sundhedsområdet har Systematic ikke mindst store forventninger til det såkaldte servicelogistik-område, hvor selskabet står bag systemet Columna Service Logistik.

Det dækker håndtering på sygehuse af eksempelvis mad, senge, instrumenter og andet fysisk udstyr, der løbende transporteres rundt.

Du kan læse mere om logistik-systemet her: Vildt: Dansk it-system sparer 250 timer om dagen.

Læs også:

Skuffet taber af milliardudbud: Vi brugte 50 mand

Stort nedbrud igen: Så ofte har dansk sundheds-system været nede på ni måneder

Her er Danmarks 100 bedste it-virksomheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere