Artikel top billede

Afstemning: Hvilke smartphones bruger din arbejdsplads?

Android, iPhone, Windows Phone og BlackBerry - hvilke typer smartphones kan man som medarbejder vælge på din arbejdplads? Afgiv din stemme her.

ComputerViews: I gamle dage - hvilket i denne sammenhæng er for en fem-seks år siden - hed mobiltelefon-standarden i de fleste virksomheder enten Symbian, Windows Mobile eller BlackBerry.

I dag er det iPhone og Android, der dominerer, mens Windows Phone og BlackBerry kæmper for at vinde kunder.

Det er i forhold til de to sidste platforme Windows Phone, der står med de bedste kort på hånden.

BlackBerry befinder sig lige nu i en økonomisk dødsspriral, og massefyringer og røde tal får ligefrem rådgivningsfirmaet Gartner til at anbefale kunderne at se sig om efter alternativer til BlackBerry.

Windows Phone har dog endnu et pænt stykke vej, før platformen opnår den udbredelse i erhvervslivet, som mange anså for ganske oplagt, da denne platform blev introduceret i 2010.

Selvom det går fremad for Microsofts platform, fylder den fortsat ikke meget i forhold til de to store drenge i klassen, Android og iOS, og i erhvervs-segmentet er det i stedet iPhone, der er førstevalg mange steder i dag.

Et aktuelt eksempel på dette er Novo Nordisk, som Computerworld skrev om i går. Medicinal-giganten har i øjeblikket omkring 4.000 BlackBerry-smartphones og 8.000 iPhones - men ingen Windows Phones eller Android-produkter.

8.000 iPhones hos Novo Nordisk  
CIO Lars Fruergaard Jørgensen fortæller, at medarbejdere i Novo Nordisk, der får godkendt, at de skal have en smartphone, kan vælge imellem en iPhone og en BlackBerry. De fleste vælger iPhone.

"Det stiger meget. Der er en hardcore gruppe af folk, der bruger BlackBerry og ikke ønsker at skifte til iPhone, og så hopper mange af de nye på en iPhone. Markedsandelen for BlackBerry vil være faldende, men der er også mange, der siger, at de er glade for den," fortæller Lars Fruergaard Jørgensen.

Vi har også tidligere skrevet om Københavns Lufthavne, der har udstyret samtlige 2.000 ansatte med en iPhone, og om Folketinget, hvor medlemmerne arbejder med iPhones og iPads, ligesom eksempelvis Dong Energy også har iPhones.

iOS er ikke uden problemer som erhvervsplatform, men er blevet stadig mere komplet, hvilket er med til at gøre det sværere for Windows Phone at nuppe erhvervskunderne.

Naturligvis findes der også mange danske virksomheder og organisationer, hvor platforme som Android og Windows Phone er i brug, men spørgsmålet er hvordan det grundlæggende styrkeforhold imellem platformene ser ud hos erhvervsbrugerne?

Hjælp Computerworld med din stemme

Vi kunne rigtig godt tænke os at finde ud af, hvilke typer smartphones man kan vælge på den arbejdsplads, du er en del af.

Afgiv meget gerne din stemme herunder og uddyb eventuelt i debatten, hvis der er behov for det.

Tak for hjælpen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere