Artikel top billede

Danske Bank satser stort på MobilePay: Forlænger gratis periode

Den populære MobilePay-app får lang gratis-periode og nye funktioner.

Danske Bank har haft stor succes med sin mobil-betalings-app, MobilePay, og den succes forsøger banken nu at cementere ved at udvide den periode, hvor det er gratis at bruge app'en. 

Ved lanceringen oplyste Danske Bank, at det ville være gratis at bruge MobilePay frem til udgangen af 2013, men at brugerne herefter måtte forberede sig på, at det ville koste et mindre gebyr at bruge app'en, hvis de ikke i forvejen var kunder i banken. 

Men den gratis periode har Danske Bank nu valgt at forlænge helt frem til januar 2016, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten

Har 430.000 brugere 

Selvom MobilePay er Danske Banks egen løsning, kan kunder i andre banker også bruge den, og indtil videre har 430.000 danskere hentet app'en. Ved at udvide den gratis periode håber Danske Bank på at kunne nå op på 1 million brugere. 

"For kunder i banken vil det fortsat være gratis. Derudover har vi besluttet at gøre det gratis for den første million brugere at anvende MobilePay helt frem til januar 2016," siger Danske Banks vicedirektør, Jesper Nielsen, til Morgenavisen Jyllands-Posten. 

Når brugerne har opbrugt deres gratisperiode, skal de betale 0,10 kr per overførelse. 

Butikssløsning på vej

I løbet af den kommende tid forventer Danske Bank desuden at komme med en erhvervsløsning, der gør det muligt for brugerne at betale med MobilePay-app'en i udvalgte butikker. 

Indtil videre findes MobilePay kun til iPhone og Android-telefoner, men Danske Bank oplyser til Jyllands-Posten, at der også er en Windows Phone-app på vej. 

Danske Bank oplyser desuden, at der indtil videre er blevet overført 120 millioner kroner via MobilePay, og at det gennemsnitlige beløb per transaktion er 158 kroner.



Læs også:
Ugens app: Ny app gør det totalt let at sende penge

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere