Artikel top billede

Foto: Uffe Weng (Foto: FOTOJOURNALIST UFFE WENGPhotojournalist Uffe Weng / Uffe Weng)

Dillings første år ved TDC-roret: Sådan har han klaret det

TDC's nye topmand har styret skibet gennem sit første år. Se her, hvordan Carsten Dillings indsats bliver vurderet.

Carsten Dilling har nu siddet ved TDC's vigtigste skrivebord i et år. Hvis han skulle have en karakter, skal vi lede efter karakteren i den gode ende af skalaen. Det vurderer to bankanalytikere.

"TDC har jo formået at fortsætte den positive udvikling, som Henrik Poulsen satte i søen. Og det har de gjort i et vanskeligt forretningsmiljø præget af hård konkurrence og kraftig prisregulering. TDC har navigeret flot igennem og leverer indtjeningsmæssigt noget, der kan tåle sammenligning med de bedste i Europa. Jeg vil tro, at TDC måske er det bedst indtjenende i Europa," siger aktieanalytiker Morten Imsgard ved Sydbank.

"Han har været i stand til at videreføre strategien, som Henrik Poulsen satte i gang, men det er ikke overraskende, fordi de to arbejdede meget sammen inden, og Dilling allerede dengang var tæt integreret".

Har også sat sit eget fingeraftryk

Ved tiltrædelsen sidste år blev der lagt vægt på, at den nye mand på posten især skulle være en "maskinmester", der kunne eksekvere på de eksisterende planer.

Men Carsten Dilling har ikke været en marionetdukke.

"Han har krydret strategien med yderligere tiltag ved at lave de her markedsmæssige omlægninger, hvor brands lægges sammen, og TDC begynder at tænke kunder som husstande i stedet for enkeltkunder. Så han har sat sit eget fingeraftryk. Men den overordnede strategi er også videreført. Og det er flot i det marked, TDC opererer i," siger Morten Imsgard fra Sydbank.

I året, der er gået, er varemærker forsvundet, og der er blevet konsolideret. M1 er lukket ned. YouSee og Onfone er smeltet sammen. Og så er der foretaget en organisationsændring, hvor TDC blandt andet sagde farvel til Niels Breining, der har været direktør i YouSee gennem 13 år. Det er også det eneste, der overraskede en anden branchekender i årets løb.

"Jeg havde ikke ventet, at TDC Privat og YouSee ville blive slået sammen, og at de på den måde eliminerede YouSee organisatorisk. Jeg troede, de skulle konkurrere mod hinanden," siger Poul Ernst Jessen, aktieanalytiker i Danske Bank.

Hvad byder det næste år på?

Sydbanks aktieanalytiker tror, at TDC's fremtid ser endnu mere lys ud, hvis de kan fortsætte med at presse konkurrenterne.

"TDC's største styrke er, at de kan være en samlet leverandør af mange forskellige tjenester. På den måde kan de hegne kunderne ind, så de ikke fristes til at købe enkelte ydelser uden for TDC," siger Morten Imsgard.

Det er for eksempel via tankegangen med at betragte kunderne som "husstande" - og ikke "enkeltpersoner". Det materialiserede sig for eksempel i nye familieabonnementer, hvor man kan dele datamængder mellem fem personer.

"Konkurrenterne kan skrue på prisen, men TDC har mange andre muligheder. Der ligger Dillings fokus virkelig i øjeblikket, tror jeg. At udnytte at man har så mange kompetencer og en så bred produktpalette samlet under samme tag".

Men TDC skal som alle andre effektivisere.

"Når der ikke er den store toplinjevækst i branchen, skal de fortsætte med et kraftigt fokus på reduktioner af omkostningerne. Men det har været betingelserne i flere år i telebranchen," siger Poul Ernst Jessen.
 
TDC offentliggjorde også i dag, at de skal fyre igen og at mange må forlade virksomheden inden nytår.

LÆS OGSÅ:

Så meget sparede TDC på at droppe CSC

Her er TDCs plan med Carsten Dilling




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere