Artikel top billede

Ukendt it-fejl sender stort dansk EPJ-system til tælling

En systemopdatering og serverflytning hos en jysk region har sendt et omfattende EPJ-system i gulvet i flere dage. Læs her, hvordan nedbruddene har ramt regionens hospitaler og patienter.

Læs også: Ramt igen og igen: Så slemt var det store EPJ-nedbrud.

En opgradering og serverflytning i Region Midtjylland i slutningen af sidste uge har sendt regionens system med elektroniske patientjournaler ud i lange svartider og enkelte perioder uden drift.

Helt frem til i går, torsdag, har system-fejlene haft konsekvenser for både personale og ikke mindst patienterne på fire ud af fem af regionens hospitaler med i alt omkring 25.000 kliniske medarbejdere.

Kun Viborg Hospital er gået frit, da EPJ-systemet her først bliver rullet ud til sommer.

Hospitalsdirektør Gert Sørensen fra Aarhus Universitetshospital fortæller til Computerworld, at EPJ-systemfejlen har betydet, at patienterne på det århusianske hospital har måttet finde sig i lange ventetider, aflysninger af konsultationer og efterfølgende hjemsendelser af patienter, der har været indkaldt til ambulant behandling.

Stadig ukendt fejl

I dag, fredag, har regionen formået at få situationen under kontrol, og dagens performance-tal for systemet overgår faktisk det tidligere niveau inden opdateringerne, hvilket også var hensigten fra før opdateringerne.

Men den konkrete fejl bag nedbruddet er endnu ukendt.

"Det er klart, at vi ikke kan leve med den slags. Og vi har derfor aftalt på tværs af regionen, at vi skal have gravet helt dybt og fundet problemet, så det ikke kan opstå igen," siger Gert Sørensen.

Hos regions it-afdeling fortæller områdeleder for EPJ, Niels Henrik Petersen, at regionen knokler på for at finde fejlen bag nedbruddet. Lige nu går mistanken i retning af kommunikationen mellem klienterne på hospitalerne og regionens central placerede servere.

Specifikt har Niels Henrik Petersen mistænkt Java-opgraderingen på WebSphere-applikationsserverne, der for øvrigt også blev opdaterede i weekenden, som årsagen til den ustabile drift i ugens løb.

"Vi har rullet ny Java ud til alle vores brugere, men ikke alle har opdateret endnu. Vi kører fejlsøgning på, om det kan være her, at fejlen ligger," siger Niels Henrik Petersen.

Læs også: Ramt igen og igen: Så slemt var det store EPJ-nedbrud.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere