Computerworld News Service: Efter en lang og stille periode præget af dominans af Microsoft, er markedet for browsere til pc'er i de seneste år eksploderet.
Firefox og Chrome udfordrer Internet Explorer, mens Opera vedholdende snuser rundt i kanten.
Tidligere i år overhalede Chrome faktisk Internet Explorer ifølge en stor måling af andele i browsermarkedet, i hvad der blev beskrevet som et skelsættende øjeblik i den nye browserkrig.
Men af flere forskellige grunde er det svært at sige nøjagtigt, hvilken browser der på noget tidspunkt egentlig fører.
Forskellige målemetoder giver nemlig meget forskellige resultater.
Mens data fra NetMarketshare.com viser, at Internet Explorer ligger i front med 54 procent af markedet i oktober 2012, så er Chrome ifølge StatCounters data en smule foran med 35 procent mod Internet Explorers andel på 32 procent.
Data fra W3Schools tegner et helt tredje billede, hvor Chrome ligger klar forrest med en andel på 44 procent, mens Firefox sidder på 32 procent og Internet Explorer er helt nede på 16 procent.
Forskellene er forståelige, da de tre målinger er baseret på vidt forskellige data.
W3Schools måler blot trafikken på sit eget websted, og som e-læringswebsted om webudvikling er dets besøgende mere tilbøjelige til at bruge andre browsere end Internet Explorer.
(Webstedet er dog ifølge Alexa verdens 220. største målt på en kombination af gennemsnitligt antal daglige besøgende og månedlige sidevisninger, hvilket betyder, at målingen ikke desto mindre har et stort datagrundlag.)
StatCounter sporer besøgende i et netværk af tre millioner websteder, mens NetMarketShare tæller unikke besøgende i et mindre netværk af 40.000 websteder.
Det er således let at se, hvorfor deres målinger bliver så forskellige.
Det er også derfor, det er så svært at sige med sikkerhed, hvilken browser der bruges af flest.
Denne mangel på konsensus om det empiriske grundlag er en afgørende del af grunden til, at browserspørgsmålet er genstand for så stor uenighed i it-verdenen. (Og så ser vi endda bort fra mobilbrowsere, som stadig er et relativt lille marked.)
Her er hovedproblemet for Chrome
Chrome er enten verdens mest eller næstmest populære browser, afhængig af hvem man spørger.
Sikkert er det dog, at browseren har haft en utrolig fremgang siden dens lancering i 2008.
En browser udviklet af internettets mest indflydelsesrige selskab kan næppe undgå at få en vis succes.
Det overraskede dog mange, at det så hurtigt lykkedes Chrome at komme op i nærheden af Internet Explorer - ikke mindst folkene bag Mozillas Firefox, som i årevis havde arbejdet hårdt for at opnå en respektabel andenplads bag Internet Explorer.
Chromes fokus på ydeevne og enkelhed har båret frugt.
Igennem dens mange versioner, som udrulles hurtigt og i baggrunden i kraft af en automatisk opdateringsproces, har vægten været lagt på at give brugeren en strømlinet oplevelse.
Spørgsmålet om privacy
Kritik af browseren drejer sig som regel om spørgsmål om privacy.
Kort efter lanceringen lød der et ramaskrig over funktionen Autofuldførelse, som foreslår søgeord, mens man skriver, hvilket indebærer, at brugerens tastetryk sendes tilbage til Google.
Googles forretningsmodel, som er afhængig af oplysninger om brugerne for at kunne levere målrettede annoncer, har ikke ligefrem vundet privacy-forkæmpernes gunst.
Her er hovedproblemet for Internet Explorer
Den i lang tid ubestridte førende browser, Internet Explorer, dominerer ikke længere i samme grad som for 10 år siden, da kun få brugte nogen anden browser.
På trods af monopolanklager og den generelle udvikling i browsermarkedet sidder Microsofts browser dog stadig på en enorm andel af brugerne.
Den skærpede konkurrence har virkelig været en god ting for Internet Explorer, da det har tvunget Microsoft til at modernisere og innovere langt hurtigere end tidligere, da der ikke var nogen udfordrere.
De seneste versioner - Internet Explorer 8, 9 og nu 10 - har alle vist betydelige forbedringer af ydeevnen og fået understøttelse af nye standarder såsom HTML5 med det sigte at bringe browseren mere på linje med Chrome og Firefox.
Udviklere kan ikke lide den
Alligevel er der især blandt de mere teknisk orienterede personer en stærk og rodfæstet modvilje mod Internet Explorer. S
iger man "Internet Explorer 6" til en webudvikler vil man næsten med garanti se sammenbidte tænder og en skælven af mindet om frustration.
Det er en udbredt opfattelse, at Microsofts mangel på nytænkning holdt udbredelsen af nye webstandarder tilbage i årevis.
Microsoft har arbejdet for at få bugt med denne modvilje med de seneste versioner af browseren, men det er spørgsmålet, om det kan lade sig gøre at genvinde den ubestridte føring i browsermarkedet.
Her er hovedproblemet for Firefox
Siden 2004 har Firefox siddet fast i at spille andenviolin - først til Internet Explorer og så til Chrome.
Det kan synes ærgerligt, at den browser, der først begyndte at løsne Microsofts jerngreb om browsermarkedet, aldrig selv har nydt en periode af dominans.
Ikke desto mindre har Firefox stadig et enormt antal brugere og er mange steder i verden den mest anvendte browser.
Det gælder især i dele af Europa og Afrika.
Opfandt fanebladene
Firefox var den første browser til at introducere brugen af faneblade og var først til at skabe et økosystem af udvidelser, som brugerne kan bruge til at tilføje nye funktioner til browseren.
Firefox er som open source-projekt, organiseret af Mozilla Foundation, dedikeret til brugen af åbne webstandarder og har i høj grad hjulpet til at skabe et gunstigt klima for åbne webstandarder.
Firefox har dog ikke haft det let det sidste års tid.
Hvad angår markedsandele ligger Firefox nu klart på en tredjeplads bag Chrome og Internet Explorer, mens overgangen til en hurtigere udvikling ikke er faldet i god jord hos de vigtige brugere blandt de store virksomheder.
Firefox er nødt til, mens browseren stadig har et levende fællesskab af udviklere og millioner af brugere på verdensplan, at gøre noget drastisk for at hale ind på de to store konkurrenter - som, hvad der er nok så vigtigt, begge har enormt pengestærke erhvervsgiganter i ryggen.
Her er hovedproblemet for Opera
Det er ikke til at komme uden om: Opera er den revolutionære i gruppen.
Længe før Firefox dukkede op, var Opera en undergrundsbrowser, og tja, det er den stadig.
Den har dog nogle trofaste og indflydelsesrige tilhængere blandt de højest rangerende nørder i it-verdenen.
På trods af adskillige innovative funktioner såsom turbo-tilstand - som gør brug af Operas egne servere til at komprimere indholdet, før det sendes til klienten, for at hjælpe brugere på langsomme forbindelser - og stærke integrerede funktioner såsom en e-mailklient og understøttelse af BitTorrent, så har Opera haft svært ved at opbygge nogen større brugerbase uden for Østeuropa.
Opera er den førende browser i kun ét land: Hviderusland.
Har forpasset sin chance
Det er muligt, at Opera simpelthen har forpasset sin chance.
Selv om den var først med funktioner såsom kommandoer via musebevægelser og en hjemmeskærm med en oversigt over de mest besøgte websteder, så har dens mere populære konkurrenter simpelthen tilpasset sig for hurtigt.
Dens norske udvikler, Opera Software, har dog lavet mobile udgaver af browseren, som kan vise sig at blive vigtige, hvis brugen af smartphones og tablets fortsætter med at stige dramatisk.
Oversat af Thomas Bøndergaard
