Artikel top billede

Her er forklaringen på Dells vilde opkøbs-togt

Dells mange opkøb i den senere tid har ifølge Gartner et helt bestemt formål.

Læs også:

Dell gør op med fortiden: Vil ned i kundernes forretning

Computerworld News Service: Det er ikke sandsynligt, at striben af Dells opkøb for nylig vil fortsætte med samme halsbrækkende hastighed som i den sidste tid, men eksperterne er enige om, at selskabet stadig er midt i en periode med større strategiske forandringer.

Selvom der ikke kan være tvivl om, at Dell på det sidste har øget tempoet, så påpeger analysechef Adrian O'Connell fra Gartner, at selskabets opkøbsmønster kan spores adskillige år tilbage.

Han mener, at den aktuelle tendens begyndte med Dells opkøb af SAN-leverandøren Equallogic i 2007 og sigter efter at øge selskabets fokus på it til erhvervslivet.

"Vi har det med at tale om 'gamle Dell' og 'nye Dell' i beskrivelsen af selskabets forskellige ansigter," siger han.

Dells forskellige opkøb siden købet af Equallogic har primært fokuseret på virtualiserings-teknologi og system-integration og -administration.

Disse opkøb inkluderer Perot Systems, KACE Networks og Boomi udover den nylige stribe opkøb af AppAssure, SonicWall, Wyse, Clerity og Made, der alle er blevet offentliggjort siden 24. februar.

Flere opkøb på vej

Det er ikke til at sige med sikkerhed, men det virker ikke sandsynligt, at Dell er færdig med sit opkøbstogt, selvom tempoet næsten helt sikkert vil falde.

"Dell er på udkig efter små og mellemstore virksomheder med teknologier, der kan tilføje en eller anden form for værdi," siger O'Connell. Han tilføjer, at det er sværere at fuldstændigt integrere store virksomheder, så Dell vil sandsynligvis holde sig til en mere letfordøjelig kost.

Ikke desto mindre har Dell ifølge analysechef Steve Brasen hos analyse- og konsulentfirmaet Enterprise Management Associates stadig et stykke vej for at overgå konkurrenter som Hewlett-Packard og IBM.

"Selskabet har stadig adskillige huller at udfylde inden for infrastructure management," siger han og fremhæver her infrastruktur til datacentre som et vigtigt eksempel.

"Især IBM og HP har i dag løsninger til infrastructure management på plads, og Dell har faktisk ikke kunnet konkurrere på dette område," siger Brasen.

Da især de store kunder har det med at indkøbe it fra leverandører, der kan opfylde alle deres behov, må man gå ud fra, at Dell går glip af en del omsætning på grund af denne mangel.

Derfor kan Dell glæde sig


Selvom IBM og HP således har et forspring på visse områder, så kan Dells nylige opkøb og eksisterende position vise sig at forbedre selskabets udsigter på overraskende måder.

Mange af Dells konkurrenter har ifølge O'Connell eksisterende produkter med høj margin, der muligvis vil blive truet af fremkomsten af mere modulære arkitekturer.

De er derfor nødt til at passe på ikke at underminere deres egen profit med nye produkter.

Men Dell behøver ikke at bekymre sig om kannibalisering og kan udvide lige så aggressivt, som det skal være på dette område, uden at kompromittere overskuddet fra andre forretningsområder.

"Dell klarer sig temmelig godt for tiden," vurderer O'Connell og henviser til vækst i selskabets marginer og omsætning.

På trods af selskabets prioritetsændringer forsømmer Dell ikke sin kerneforretning som pc-producent, hvilket stadig leverer en vigtig del af den samlede omsætning.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Dell gør op med fortiden: Vil ned i kundernes forretning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere