Artikel top billede

Det er slut for DSB's CIO, René Munk-Nissen, med at banke på jernet i kælderen, når NNIT overtager infrastrukturen.

It-direktør i DSB: Så meget sparer vi på outsourcing

DSB skal spare en milliard om året, og den netop indgåede outsourcingaftale med NNIT falder derfor på et tørt sted. CIO'en fortæller om målet med outsourcing.

Læs også:

DSB outsourcer al it-drift til NNIT

"Tendensen er, at virksomheder hele tiden skal levere mere it, mere forretningslogik, men for færre midler."

Det siger CIO i DSB, René Munk-Nissen, som netop har outsourcet hele driften af DSB's it-infrastruktur til it-leverandøren NNIT.

Han forventer, at den store aftale til 600 millioner kroner over fem år vil spare statsbanerne for cirka 10 procent på it-driften, og de penge skal der nok blive brug for, da hele DSB skal spare en milliard kroner på årsbasis frem til 2015.

"Der er forskellige scenarier. Vi kan gøre det nemmere eller sværere for NNIT at levere til os. Det afhænger af, hvordan vi prioriterer vores ønsker. Men vi forventer et sted mellem fem og 15 procents besparelse."

Skal de sparede penge bruges til investering i nye it-projekter eller ryger de ned på bundlinjen?

"Vi har en række projekter foran os. Men DSB står jo i en situation, hvor vi skal skabe balance i vores økonomi, og hvor enhver gevinst indgår i en samlet vurdering. Men udmeldingen er, at vi skal blive bedre og have færre omkostninger, og det indgår it i sammen med det øvrige DSB."

Outsourcing længe undervejs

Outsourcingen af DSB's drift har ikke noget med den aktuelle situation at gøre, understreger René Munk-Nissen. Den har været under vejs i to et halvt år.

"Vi har analyseret os frem til, at outsourcinger er en god ide og noget, der kan gavne DSB og it-leverancerne. Så outsourcingen er besluttet længe inden, DSB er blevet nødt til at reducere sine omkostninger."

Der er efter reglerne lavet et EU-udbud på opgaven, som 11 it-leverandører bad om at blive prækvalificeret til at byde på. Seks leverandører blev udvalgt af DSB til at kunne byde, og tre udbudsrunder senere sad man tilbage med to tilbudsgivere.

"Og så valgte vi det bedste tilbud, som vi er forpligtet til i henhold til EU-udbudsreglerne. Ud fra en betragtning om, hvad der var godt nok til os, kunne det være blevet flere af udbudsgiverne, der havde vundet, men NNIT gav det bedste ud fra alle vores kriterier," siger René Munk-Nissen.

DSB beholder cirka 15 medarbejdere, som skal sikre og vedligeholde aftalen med NNIT, så DSB får det, der er aftalt.
 
"Vi skal være gode bestillere og modtagere af ydelserne fra NNIT og løbende fortælle om planer og projekter, vi skal have gennemført, så de kan planlægge ud fra det," siger Munk-Nissen.

Det betyder det for CIO'en

DSB-CIO'ens arbejde er det samme efter outsourcingen.

"Min rolle er uændret. Jeg har stadig det overordnede ansvar for it i DSB, herunder drift af infrastrukturen. Nu skal NNIT bare hjælpe os med det. Driften og stabiliteten er stadig mit ansvar."

Driften af infrastrukturen er reelt kun en mindre del af DSB's it-aktiviteter. Mandskabs- og omkostningsmæssigt udgør infrastrukturen cirka 40 procent af den samlede it-operation.

De kommende år skal infrastrukturen optimeres og pc-miljøet med 10.000 arbejdsstationer, der skal opgraderes til Windows 7 fra XP, som DSB bruger i øjeblikket. Serverplatformen skal konsolideres og virtualiseres. Det skal NNIT være med til.

Der kører desuden en række projekter til DSB's hjemmeside og til de mobile løsninger, hvor brugerne ønsker mere og mere selvbetjening via smartphones. Og så er der Green Speed-projektet, der skal hjælpe lokoførerne til at køre togene mere rettidigt og med mindre forbrug af brændstof.

"Vi er ikke sat i verden for at sætte nye servere op, men for at levere forretningssystemer, der understøtter kerneforretningen i form af kundesystemer og togsystemer."

"Det er programmer, vi anskaffer eller bygger selv. De skal afvikles på nogle servere, og det er den del, vi nu har aftalt med NNIT, at de tager sig af. Alt det andet står vi stadig selv for," siger René Munk-Nissen.

Læs også:

DSB outsourcer al it-drift til NNIT




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer