Artikel top billede

Hjerne-Madsen: Derfor skal du høre Spotify på arbejdet

Er chefen utilfreds med, at du lytter til Spotify, mens du arbejder? Læs her, hvorfor hjerneforsker Peter Lund Madsen mener, at musik kan få dig til at arbejde mere effektivt.

Den populære musiktjeneste Spotify har det sidste års tid gået sin sejrsgang i store dele af verden, og takket være programmets indbyggede sladrehank kan vi se, hvad vores venner og bekendte lytter til.

Det gælder også, når vores kolleger lytter til Lady Gaga i arbejdstiden.

Men er det en god idé at høre musik, når vi arbejder? 

Kan musikken distrahere og være skadelig for koncentrationen, eller kan den ligefrem gøre os mere effektive?   

Nogle lader sig distrahere

Det er svært at svare entydigt på, fordi det er meget individuelt, hvordan vi lader os påvirke af musik, fortæller den danske hjerneforsker Peter Lund Madsen. 

Han mener, at musik ganske rigtigt kan virke distraherende for nogle mennesker, som har brug for absolut ro, når de skal fordybe sig i et stykke arbejde.  

"Men har du ikke koncentrationsbesvær, vil der i langt de fleste tilfælde være en positiv effekt ved at lytte til musik i arbejdstiden," siger han. 

Chefer skal ikke gribe ind

Derfor mener han også, at chefer skal være meget forsigtige med at gribe ind over for ansatte, der sidder og rocker til musik i arbejdstiden. 

"Bare fordi du som boss ikke selv kan lave regneark og høre musik samtidig, kan det meget vel være, at dine medarbejdere godt kan finde ud af det," siger han.

Eksempelvis kender han hjernekirurger, der kun kan føre kniven, hvis de hører opera-musik imens. Men han ved også, at den skandaleombruste hjerneforsker Milena Penkowa kun kan arbejde, når hun lytter til musik med Metallica.

Her er musikkens fordele

Peter Lund Madsen foretrækker også selv at lytte til musik, når han arbejder. 

"Det er nok også derfor, at jeg har et ret large forhold til det her spørgsmål. Men der er da også nogle arbejdssituationer, hvor jeg har brug for at være superkoncentreret og derfor må stoppe musikken," fortæller han. 

Perfekt til fysisk arbejde

Musik og arbejde kan især være en god cocktail, hvis du skal udføre fysisk eller rutinepræget arbejde.

"I den slags situationer kan musik være med til at skabe en følelse af flow. Det skyldes, at vi har et særligt område i hjernen, der bruges til at opfatte musik, og når det bliver stimuleret, mens vi bevæger os, kan der opstå en underlig vekselvirkning mellem musik og bevægelse," siger han. 

Peter Lund Madsen forklarer, at mange mennesker derfor oplever at få nogle helt særlige og specielle musikoplevelser, når de kører bil eller løber, mens de lytter til musik.

Men musik er i høj grad en følelsesmæssig oplevelse, fortæller han. Derfor kan musik være et effektivt middel til at skabe en stemning, der kan være kreativitets-stimulerende. 

"Eksempelvis er jeg sikker på, at det vil kunne hjælpe en forfatter, der skal skrive et uhyggeligt kapitel, til at komme i den rette stemning, hvis vedkommende samtidig hører noget musik, der understøtter den stemning," siger han.

Læs også:
 
Fem tips til at arbejde super-effektivt hjemmefra  

Sådan dræber du dine net-overspringshandlinger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.