Kritiske revisor-spørgsmål til Eurotrust

Revisionsselskabet KPMG sætter spørgsmålstegn ved det danske sikkerhedsfirma Eurotrusts regnskab, og det kan blive nødvendigt at ændre i dem. Derfor er det Nasdaq-noterede selskabs reviderede regnskab ikke afleveret til tiden til det amerikanske børstilsyn. Eurotrusts direktør begrunder forsinkelsen med formaliteter.

Eurotrust, som er noteret på den amerikanske teknologibørs Nasdaq, risikerer at blive smidt af børsen, fordi selskabets revisor, KPMG, stiller sig undrende over for elementer af regnskabet.

Det fremgår af en meddelelse, som Eurotrust har sendt til sine investorer.

Ifølge meddelelsen betyder KPMG?s spørgsmål, at det reviderede regnskab for 2002 bliver aflagt for sent til det amerikanske børstilsyn, U.S. Securities and Exchange Commission (SEC). Det strider mod Nasdaqs regler, og derfor kan børsen afnotere det danske IT-sikkerhedselskab.

Udfaldet af revisionen kan betyde, at Eurotrust skal ændre sine regnskaber flere år tilbage.

- Under revisionen rejste KPMG spørgsmål i relation til den regnskabsmæssige behandling af vise forhold, som kunne resultere i nye opgørelser af 2000- og 2001-regnskaberne, står der i meddelelsen.

Administrerende direktør i Eurotrust, Aldo Petersen, har en noget anderledes forklaring på forsinkelsen. Ifølge ham er det et spørgsmål om formaliteter i forbindelse med skift af revisorer.

Ved indgangen til 2002 skiftede Eurotrust revisor fra Ernst & Young til KPMG, men børstilsynet i USA kræver underskrifter fra begge revisionshuse i skifteåret. På grund af sommerferie kan man ikke samle de rigtige mennesker til tiden, så underskrifterne kan komme på det rigtige stykke papir.

- Der er ikke noget drama i det her. Vi er bare blevet fanget i formaliteter og så røget ind i ferieperioden. Derfor har vi overskredet fristen. Derfor bruger vores amerikanske advokat den formulering i meddelelsen, fordi regnskabet formelt ikke er godkendt, siger Aldo Petersen.

Han afviser risiko for afnotering.

- Nu får vi en frist til at aflevere, og det gør vi så i starten af august, siger han og tilføjer, at han ikke kan se, hvorfor regnskabet ikke skulle gå igennem, da KPMG har revideret regnskabet, som allerede ligger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i Danmark.

Danske regler kræver ikke underskrift fra begge revisionsfirmaer.

Efter 2002 er KPMG ikke længere revisor for Aldo Petersens Eurotrust. Det forhold har dog ifølge Eurotrust ikke noget med de nuværende problemer at gøre. Årsagen er angiveligt, at der ikke i USA er krav om to revisorer, som det er tilfældet for virksomheder, der er børsnoteret herhjemme. Derfor er KPMG blevet vraget og selskabet Revisorerne på Strandvejen tjekker nu som det eneste regnskaberne.

Aldo Petersen er sigtet i en sag om medvirken til mandatsvig i forbindelse med handel med Eurotrust aktier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere