Websjop vil konkurrere med Trustpilot og emærket

Held og lykke, siger iværksætter, der tidligere har brændt nallerne på et lignende koncept.

Den nye tjeneste Websjop.dk lægger sig i farvandet mellem Trustpilot og E-mærket, og håber at blive en lignende garantiordning for butikken på nettet.

“Vi er lidt det samme som de to andre, men vi har bedre fordele og færre ulemper,” lover Kurt Rasmussen, der er daglig leder for Websjop, som kun har en uge på bagen.

Derfor er der heller ikke mere end et par håndfulde webbutikker tilmeldt ordningen. Men Kurt Rasmussen slår stort brød op og sætter ambitionsniveauet på mellem 3000 og 5000 butikker i løbet af et år.

Lokkemidlet er ifølge ham et billigere og mere sikkert alternativ til Trustpilot og E-mærket. For eksempel giver Websjop en forsikring på op til 1.000 kroner til kunder, der bliver snydt af en webshop, eller en handel går i hårdknude.

“Der er ikke nogen af de andre, der giver en egentlig garanti uanset, hvad der sker. Og så har især E-mærket fået meget kritik for ikke at straffe overtrædelser hårdt nok, hvilket kan hænge sammen med, at de jo smider en betalende kunde ud, hvis de smider en butik ud af ordningen,” hævder Kurt Rasmussen, som siger, at de fleste butikker sjældent vil få mere end én chance hos Websjop, fordi ordningen skal betale 1000 kroner, hvis en kunde føler sig snydt.

Hvad får en webshop ud af at tilmelde sig jeres service?

“De får en ordning, som er billig, og som giver dem en forsikring på 1.000 kroner, hvis de skulle dumme sig. Desuden kan de se frem til den linkværdi, der vil opstår, når vi får opbygget en database,” siger Kurt Rasmussen.

Websjop skal nu tiltrække nok butikker og brugere til at gøre tilbudet interessant, men firmaet skal formentlig også bruge kræfter på at få alt det juridiske i orden. I 2009 forsøgte firmaet Fion.dk med en lignende garantimodel for webhandel. Et år senere var tjenesten lukket, efter at firmaet kom både i Finanstilsynet og Forbrugerombudsmandens søgelys.

“Det var nærmest Forbrugerombudsmanden, der lukkede os. Vi skrev jo flere steder på siden, at garantien kun gjaldt personer, der var logget ind hos os på købstidspunktet. Derfor krævede ombudsmanden, at man slet ikke kunne se tilbudene hos os med mindre, at man var logget ind. Men der er jo ikke nogen, der er interesseret i at logge på, hvis de ikke kan se priserne. Det gjorde det uoverskueligt for os at fortsætte. Vi fik besked på at ændre det eller lukke,” siger Nicky Glaven, der var medstifter af Fion.dk til CRNs søstermedie ComON.

Han valgte at lukke butikken, selv om opstarten ifølge ham selv havde kostet cirka 10 millioner kroner, og selvom Fion.dk så ud til at blive en god forretning, der løb rundt.

“Så jeg kan kun ønske de nye held og lykke. Men der er sindsygt mange udfordringer,” advarer Nicky Glaven.

Et andet eksempel på, at det er svært at banke en rating-side i luften, er Trustpilot, der med flere år på bagen stadig har underskud. Sidste år var nettoresultatet minus 2,6 millioner kroner.

Websjop.dk er drevet af FreeTele, der også driver hjemmesiden Shopnyt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.