Mads Bryde Andersen er ikke længere formand for Dansk Internet Forum. Det er en kendsgerning efter foreningens generalforsamling onsdag aften.
Professor og dr.jur. Mads Bryde Andersen har ellers været synonym med foreningen som formand gennem 12 år, men nu har han selv valgt at stoppe for DIFO, der er foreningen bag DK Hostmaster, der administrerer det danske internetdomæne. Resten af den siddende bestyrelse blev genvalgt.
Som erstatning for Mads Bryde Andersen har DIFO fået en anden professor på formandsposten - Henrik Udsen fra Københavns Universitet. Han er professor i it-ret og desuden centerleder for center for informations- og innovationsret. I en pressemeddelelse udtaler han:
”Jeg er glæder mig til at skulle arbejde med DIFO. Jeg har gennem mit arbejde på København Universitet stor berøringsflade med mange af de problemstillinger, som DIFO arbejder med. Det er en sund og velfungerende forening, og jeg ser frem til at bidrage til den fortsatte udvikling af DIFO og vil samtidig benytte lejligheden til at takke Mads Bryde Andersen for hans enorme indsats for foreningen gennem 12 år.”
Mads Bryde Andersen tegnede især DIFOs ansigt og var den drivende kraft, da foreningen sidste år sikrede sig administratoinen af .dk-domænet foran udfordrerne DotDK i en hård valgkamp.