Hvem skal betale for at sende de to advarselsbreve, som rettighedshaverne håber på at kunne sende til formodede pirater, inden de eventuelt beder fogeden om at beslaglægge deres computer?
Medlemmerne af Kulturministeriets antipiratudvalg er tilsyneladende stadig uenige om, hvem der skal betale regningen for brevmodellen.
Det oplyser Jakob Willer, direktør for brancheorganisationen Telekommunikationsindustrien (TI), i et mailsvar til CRNs søstermedie ComON.
"Det er dog også vores opfattelse, at der er udeståender bl.a. i forhold til finansiering af en eventuel brevmodel," skriver Jakob Willer, som dog ikke personligt sidder i udvalget.
Han går ikke i detaljer med, hvilken finansiering der er tale om, eftersom Antipiratudvalgets medlemmer har givet hinanden håndslag på, at de ikke vil diskutere detaljer i pressen.
Som ComON skrev sidste måned, kan Telia ikke umiddelbart indhente adresser på formodede fildelere med firmaets nuværende mobilnet. Det er derfor ikke utænkeligt, at der udover porto og anden almindelig drift, kan ligge en del udgifter til at ændre internetudbydernes systemer. Størrelsen på regningen er stadig et stort spørgsmål.
Kulturministeriet har udover en million kroner til en oplysningskampagne mod pirateri ikke sat penge af til kampen. Derfor skal regningen betales af andre. Både teleselskaber og rettighedshavere håber på at slippe for store udgifter.
Brevmodellen har aldrig været teleselskabernes kop te, og de har derfor ikke været begejstrede for at indføre modellen - eller betale for den - selv om de siger, de anerkender rettighedshavernes problemer med brud på ophavsretten.
"TI finder det stadig ikke dokumenteret at en brevmodel vil løse rettighedshavernes problem og føre til øget lovlig omsætning," skriver Jakob Willer i mailen til ComON.
"Men hvis man i processen når frem til, at en brevmodel er den løsning, som man fra politisk side ønsker – så er det nødvendigt," fortsætter han.
Både oppositionen og regeringen har tidligere stillet sig positive over for en brevmodel.
Teleselskaberne går ikke ind i de retssikkerhedsmæssige spørgsmål for de almindelige forbrugere. Forbrugerne er kun repræsenteret i Kulturministeriets Antipiratudvalg gennem Forbrugerrådet, som tidligere har
afvist at udtale sig konkretom udvalgsarbejdet. Teleselskabernes interesse er først og fremmest at undgå økonomiske byrder for deres forretning. Deres største krav har været, at det ikke er teleselskaberne, som står som afsender på brevene, og at de ikke skal betale en stor regning for at sætte modellen i værk og drive den. Derudover skal der være et klart lovgrundlag for en eventuel model, siger de.
"Overordnet kan jeg godt sige, at vi nu fornemmer en større forståelse for teleindustriens synspunkter i arbejdet. Og det er positivt," hævder Jakob Willer.
ComON har tidligere aftalt med Antipiratgruppen - der er rettighedshavernes antipiratorgan - om deres syn på brevmodellen. På baggrund af læserkommentarer sendte vi 20 spørgsmål, men Antipiratgruppen afviste efterfølgende at besvare spørgsmålene, før udvalgsarbejdet i Kulturministeriet var færdigt. Antipiratgruppen forventer, at udvalget afleverer en rapport i november. Oprindelig skulle det have været færdigt i september.