CSC-strejke skal ramme Skat

Fagforeningen Prosa går efter at ramme udvikling af Skats it-systemer, når 40 ansatte går i strejke i slutningen af måneden.

Strejken blandt Prosa-medlemmer på CSC skal ramme så hårdt, at det gør ondt, sagde fagforbundet i sidste uge til CRN søstermedie ComON.

Nu er det kommet frem, at den, der skal rammes, er CSC Danmarks formentlig største og vigtigste kunde: Skat.

Prosa satte i fredags navne på de 40 CSC-medarbejdere, der skal gå i strejle fra den 28. februar. En kommentator på ComON, der underskriver sig som ”Insideren”, skriver, at han ved at se på navnene kan se, at Prosa går benhårdt efter Skat-accounten, hvor man har sat de ledende udviklere, softwarearkitekter og supportfolk ud af spillet. Nu bekræfter Prosa, at det netop er det, der er planen.

”Det er rigtigt nok,” svarer Prosas næstformand Hanne Lykke, da ComON forelægger hende ”insiders” kommentar.

Den uge, strejken er berammet til at gå i gang, er samtidigt den uge, hvor Skat skal sende årsopgørelser ud – og dermed er ekstra presset. Selve udsendelsen af opgørelsen til samtlige skatteydere er i princippet ikke berørt af strejken – men indirekte kan den meget vel blive det:

”Vi kan jo ikke sende driftsfolk i strejke, men hvis det koger over, og der er behov for ekstra ressourcer, så har de dem nok ikke,” siger Hanne Lykke.

Samme iagttagelse kom ”insideren” med:

”De deciderede driftsfolk kan naturligvis ikke røres, men der er ingen tilbage til at lave nye ændringer eller i yderste instans slukke bålet, hvis de udvikler sig til en ildebrand,” skrev vedkommende i fredags.

Direktøren for CSC Carsten Lind har tidligere afvist, at konflikten får indflydelse på Skats store årsopgørelse-projekt, men erkendt, at udviklingsprojekter kan blive ramt.

CSCs partner Segmenta, med hvem man udgør et konsortium, der udvikler Skats nye økonomisystem, havde samme melding i sidste uge. Hvis konflikten trækker ud i mange uger, og projektet mister udvikler-ressourcer, bliver det selvfølgelig ramt.

Skat har bekræftet overfor ComON, at man vil kunne tildele parterne en bod, hvis deadline på leverancen bliver overskredet.

Hvor længe konflikten kommer til at trække ud, vides naturligvis ikke. Men aktuelt synes parterne at stå stejlt overfor hiananden uden planlagte forhandlingsrunder.

CSCs lockout af 40 medarbejdere er i princippet uden tidsbegrænsning, og der er ingen planlagte møder mellem parterne, forklarer Prosas Hanne Lykke.

Som landet ligger ser det ud til at kunne blive en langtrukken konflikt?

”Det kunne det godt se ud til,” siger Hanne Lykke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.