Artikel top billede

ARM-Windows kan ikke køre gamle programmer

Normale Windows-programmer kan ikke uden videre køre under det kommende Windows 8 til ARM.

Til næste år kommer Windows 8 både i en version til almindelige x86-computere og til ARM-platformen. Det har været kendt siden starten af året. Nu fortæller Intel, at der kommer fire forskellige versioner af Windows til ARM. Det skriver Bloomberg.

Den normale x86-udgave af Windows 8 kan selvfølgelig køre de gamle Windows-applikationer – men de kan ikke køre under ARM-versionen uden at blive tilpasset først. Det sagde Rene James, der er chef for Intels software-division, under en præsentation i selskabets hovedkvarter i Silicon Valley i dag.

”Vores konkurrenter kan ikke køre gamle applikationer. Ikke nu. Ikke nogensinde,” sagde Rene James.

Nu har Intel selvfølgelig en stor interesse i at markedsføre sine egne mobile platforme og fremhæve deres fordele frem for ARM – herunder altså at man kan køre alle de sædvanlige Windows-programmer.

Derfor skal oplysningen fra Intel nok tages med forbehold – Microsoft har da heller ikke bekræftet, om det er rigtigt at de gamle programmer ikke kan køre under ARM-Windows. Men normalt vil det kræve en portering af programmerne hvis man flytter operativsystemet til en ny platform.

WinRumors har også tidligere fortalt, at der kommer flere forskellige versioner af Windows til ARM.

På Consumer Electronics Show i januar har Microsoft vist en tidlig udgave af Windows 8 på ARM-chips fra Nvidia, Qualcomm og Texas Instruments og på kommende x86-SOC'er (System on a Chip) fra Intel og AMD.

Microsoft viste en Windows-klient med hardwareaccellereret grafik og medieafspilning, Internet Explorer 9, USB-understøttelse, printer-styring og andre funktioner, som man kender fra normale computere. Kontorpakken Microsoft Office kører nu også direkte på ARM-processorer.

Det menes at Microsoft er gået med i udviklingen af helt nye ARM-baserede tavlecomputere med Windows 8, som muligvis bliver lanceret inden den normale version af operativsystemet kommer på markedet til næste år. Microsoft samarbejder også med ARM om at udvikle helt nye processorer.

Det er en trussel mod Intel og AMD. Det har været rygter om, at AMD ville købe en licens og begynde at fremstille sine egne ARM-processorer, men det er blevet afvist.

Intel har netop præsenteret sin nye mobile strategi og lovet en ny generation af mobile processorer med drastisk reduceret strømforbrug. ARM-processorer bruger mindre energi end x86-chips, men deres ydelse er også mere begrænset.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere