Artikel top billede

Yahoo vil sælge digitale aviser på iPad

Yahoo er på vej med en digital aviskiosk til tavlecomputere.

Nu har Yahoo annonceret en ny digital aviskiosk til tablet-pc'er, kaldet Livestand, hvor der bliver adgang til elektroniske magasiner og nyheder. Livestand skal lanceres til iPad inden for det næste halve år. Det skriver paidcontent.

”Tablets er en fantastisk tilbagelænet oplevelse, men det meste magasin-indhold er stadig fanget online. Forbrugerne ønsker ikke en digitaliseret oplevelse. De ønsker noget helt nyt. De ønsker rich media; de ønsker mere end bare at kommentere indholdet. De ønsker at blive involveret med deres indhold,” sagde produktchef Blake Irving under en pressemøde i denne uge.

Personalisering ser ud til at være en af de vigtigste funktioner i Livestand. Efterhånden som du bruger programmet, lærer det om dine præferencer og begynder at foreslå indhold, der passer til det, som du tidligere har læst. Denne form for personalisering findes allerede på nettet, men den er ikke set tidligere i en aviskiosk på iPad.

Ifølge Yahoo er det for dyrt for de fleste udgivere at tilbyde digitale versioner af deres publikationer til iPad – i hvert fald hvis de skal udnytte alle mediets muligheder.

”Forbrugerne har bestemte forventninger. Det meste af indholdet på tablets er PDF'er med video. Det er en tynd og skuffende oplevelse,” siger Irving.

Et af de første digitale magasiner til Livestand der blev demonstreret på pressemødet er et surfer-blad, der består af en stor boks i toppen og tre mindre moduler i bunden. Hele opbygningen minder om den populære applikation Flipboard til iPad.

Yahoo fortæller at der bliver mulighed for at abonnere på forskellige magasiner i Livestand og den digitale aviskiosk kommer også i versioner til smartphones og almindelige computere.

Livestand henvender sig ikke kun til de store udgivere. Irving forestiller sig at ”to fyre i en garage” kan lave deres eget magasin og uploade det til Livestand.

”Husk at det er en platform med sine egne publiceringsværktøjer, ikke en applikation, ” sagde Irving.

Det skulle også være muligt for brugerne at dele indhold indbyrdes mellem forskellige tavlecomputere med Livestand.

Yahoos annoncering kommer midt i den aktuelle konflikt mellem Apple og mediehuse om betaling for indhold i applikationer. Apple har sat den 31. marts som deadline for, at applikationer i App Store skal skifte til Apples eget betalingssystem In App Purchase – eller risikere at blive smidt ud.

Apple ikke længere vil tillade salg af indhold i applikationer undtagen hvis det sker gennem In App, hvor 30 procent af prisen så går til Apple.

Sony har fået afvist sin Reader-applikation, fordi den ikke bruger In App Purchase, og danske Riidr har ligeledes oplevet at få afvist to nye versioner af sin software.

Yahoo har ikke udtalt sig om, hvordan man stiller sig i denne konflikt, men selskabet kan blive tvunget til at bruge In App Purchase i Livestand.

Danske Gyldendal har også bøjet sig for Apples krav i sin nye applikation, hvor der er mulighed for at købe e-bøger på dansk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere