TDC-problemer forsinker eDag2

Omkring 50 offentlige myndigheder når ikke at blive klar til eDag2 i morgen, fordi TDC ikke har kunnet følge med efterspørgslen efter sikker elektronisk kommunikation.

En massiv tilgang af kunder i de seneste måneder har lagt hårdt pres på TDC's løsning til sikker elektronisk kommunikation for det offentlige, den såkaldte eDag2-løsning. Resultatet er, at omkring et halvt hundrede offentlige myndigheder ikke når at blive klar til eDag2-deadlinen i morgen, 1. februar. TDC vurderer at de berørte offentlige myndigheder bliver op mod en måned forsinket med at tilbyde sikker elektronisk post til borgere og virksomheder.

Efter planen skal 381 offentlige myndigheder tilbyde sikker elektronisk post, det vil sige krypteret email med digital signatur fra i morgen. I alt er syv leverandører godkendt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til at levere eDag2-løsninger. Her er TDC klart den største med opgaver for 237 af de 381 myndigheder.

»Vi er selvfølgelig glade for, at så mange myndigheder har valgt vores løsning, men vi er også meget kede af, at vi ikke kan nå at have alle projekter klar til på tirsdag. Det beklager vi. Sammen med vores underleverandør, TietoEnator, har vi sat alt ind på at få de sidste med, og vore konsulenter arbejder i døgndrift på at blive færdige,« siger direktør i TDC Erhverv, Morten Brøgger.

Forsinkelsen skyldes et sammenfald af flere forhold. Dels er en stor del af aftalerne først kommet på plads på et sent tidspunkt, dels har det vist sig mere omstændeligt end ventet at implementere systemerne hos de enkelte myndigheder. Implementeringen forsinkes bl.a. af, at installationerne i flere tilfælde skal koordineres med andre udbydere af spam- og antivirustjenester.

Blandt TDC's større projekter er etablering af sikker email til Trafikministeriet og samtlige 14 myndighedsinstitutioner under ministeriet. Her vil alle være klar til sikker kommunikation i morgen tirsdag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere