Netspionage i kraftig vækst

Mere end halvdelen af nettets vira og andre ondsindede programmer forsøger at få fat i fortrolige oplysninger hos virksomheder og privatpersoner.

Stadig flere it-kriminelle forsøger at skaffe sig adgang til fortrolige oplysninger ved at smugle kode ind på pc'er i kontorer og private hjem. Det viser den seneste Internet Security Threat Report fra Symantec.

»Angriberne anvender stadigt mere sofistikerede metoder i forsøgene på at kompromittere integriteten af fortrolige oplysninger hos privatpersoner og i virksomheder«, siger Olivier Gerey, sikkerhedskonsulent hos Symantec Danmark.

Af de 50 værste computervira og andre ondsindede programmer, der er registreret i anden halvdel af 2004, forsøgte 54 pct. at afsløre og skaffe adgang til fortrolig information. I andet halvår 2003 var tallet 36 procent.

Rapporten fra Symantec viser også, at antallet af phishing-angreb er steget med 366 procent fra juli til december 2004. I gennemsnit registreres 33 millioner phishing-forsøg om ugen.

Symantec forventer at phishing fortsat vil udgøre en alvorlig sikkerhedstrussel mod firmaer og personer i det kommende år.

I anden halvdel af 2004 blev der fundet mere end 7.360 nye varianter af orm og vira til Windows-platformen. Det repræsenterer en stigning på 64 pct. sammenlignet med det foregående halvår.

Det samlede antal ondsindede Windows-programmer ligger nu på 17.500.

Symantec har registreret 1.403 nye sårbarheder fra juli til december sidste år, hvoraf 97 pct. betegnes som alvorlige. I gennemsnit går der kun 6,4 dage fra sårbarheden opdages til de første programmer som kan udnytte hullet sendes i omløb.

For den kommende tid regner Symantec en stigning i antallet af bot-netværk, mobile vira, spyware og angreb med kode, der er skjult i lyd- og billedfiler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere