I dag kan danskerne tjekke, om der venter en check eller et skattesmæk.
SKAT åbner op for adgangen til danskernes årsopgørelser. Og som sædvanlig er det en oplysning, som mange gerne vil have - på samme tid.
Men den store interesse kan SKATs systemer ikke håndtere. I øjeblikket er det umuligt at besøge selvbetjenings-siderne. Og Skats egen hovedside.
Klokken 11.00 var det til dels muligt at logge på Skat.dk. Med lidt tålmodighed kunne man også få adgang til TastSelv-servicen.
Kapaciteten på SKATs system var ellers skruet i vejret i dag, men alligevel har systemets altså ikke kunne modstå presset. Allerede i går advarede SKAT om muligheden for, at mange danskere ikke ville kunne få stillet deres nysgerrighed fra morgenstunden. Netop i morgenstunden, i løbet af de første timer på arbejdespladsen og i middagspausen forventes presset at være størst. Derfor opfordrer SKAT til, at man venter med at taste Skat.dk til i morgen lørdag. Her vil selsbetjeningssystemet ikke være belastet af Skats egne system, og SKAT lover derfor, at risikoen for nedbrud og timelange svartiderer er meget mindre.
Helt præcis har SKAT regnet på næsten fire millioner forskudsopgørelser.
Kontorchef i Skat, Søren Kjær, siger til til TV2 News:
"Vi prøver hele tiden at optimere løsningen og forudse folks ønsker, men det kan være vanskeligt at imødekomme spidsbelastninger som denne."
Det har dog ikke kun været den store interesse, der har drillet SKAT, fortæller Version2.dk
»Vi må erkende, at der har været nogle tekniske problemer, som har sat os lidt tilbage. Vi er ikke helt nede, men vi har problemer med at ekspedere så mange, som vi gerne ville,« siger Søren Kjær.