190.000 kroner for en kapret .eu-adresse

Henning Schandorph, Schandorph It Management, fik i august kapret adressen schandorph.eu af en kinesisk domænehaj. Oprindeligt ville kineseren have 25.000 euro for adressen, men nu er prisen faldet.

Små 190.000 kroner var det prisskilt, der blev hængt på domænet schandorph.eu, da Henning Schandorph fra Schandorph It Management kontaktede domænehajen, der kaprede internetadressen schandorph.eu.

Qy Zheng fra kinesiske Buycool Ltd. har dog sat prisen ned til 1.500 Euro eller godt 11.000 kroner. Det er dog langt fra de 750 kroner Henning Schandorph vil betale.

Eu-adresserne var ellers forbeholdt eu-borgere, men det afholdt ikke kinesiske Buycool Ltd. fra at kapre domænet. Men de behøver også blot at have et kontor i EU for, at det er lovligt. Hvis det ikke er tilfældet, skulle EURid, organisationen bag salget, være behjælpelig med at afsløre det. Henning Schandorph har dog måttet give op. Han kørte sur i det bureaukratiske apparat efter at have været i kontakt med EURid gennem mail og fax fem til seks gange. Derfor forhandler han nu med Qy Zheng over mail.

EURid, der stod for salget af domænerne, mente ikke, at Schandorph It havde nogen berettiget speciel interesse i schandorph.eu, da de hedder Schandorph It Management og ikke Schandorph.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S