Tunge brugere koster Internet-udbydere 8.000 kr. om måneden

Engelske Internet-udbydere har problemer med at få deres forretning til at løbe rundt. Tilbud om ubegrænset surftid bliver udnyttet fuldt ud af en lille gruppe af superbrugere.

Den første Internet-udbyder i England, som lancerede et abonnement med ubegrænset surftid, Ezesurf, gik i betalings-standsning i denne uge. Direktøren for AltaVista UK, Andy Mitchell, måtte træde tilbage onsdag, efter at firmaet ikke som planlagt kunne lancere ubegrænset Internet-adgang. Flere end 270.000 brugere havde ladet sig forhåndsregistrere.


AltaVista og World Online siger, at det tidligere engelske statsmonopol British Telecom fortsat tager meget høje priser for den del af dial-up forbindelsen, som firmaet kontrollerer. Det betyder, at Internet-udbyderen faktisk betaler per minut, selvom kunden kun skal betale en fast pris.


En undersøgelse, som World Online gennemførte blandt sine engelske Freedom24 kunder i juni, viser at 79 pct. er koblet op mindre end tre timer om dagen. Men 2 pct. er online mere end 10 timer daglig, og 99 kunder bruger tjenesten over 20 timer om dagen.


World Online fandt frem til en hård kerne på 6 brugere, som var koblet op over 23 timer om dagen - rekorden lå på 23 timer og 50 minutter. En af dem forklarede, at han havde installeret et webcam i sin garage, så kan kunne overvåge sine klassiske biler fra arbejdet.


De seks brugere koster selskabet over 8.000 kr. om måneden hver, mens betaler kun 60 kr. for deres abonnement med ret til at surfe ubegrænset.


Konkurrenten Breathe.com spærrede i sidste måned forbindelsen til 500 brugere, som belastede systemet for meget, men World Online vil endnu ikke sige, om firmaet vil gribe til lignende drastiske metoder.


To andre store Internet-udbydere, LineOne og Callnet800, stopper med at tilbyde ubegrænset adgang i september, og Virgin Net har udskudt sine planer om et Internet-abonnement med fri surftid.


(Kilde: IDG.net, The Industry Standard)

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

Katrine Køpke Rasmussen

Norriq Danmark A/S

Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse